16-02-2012 11:01: Kurt Rønne, Nyker IF |
Vedr. offentlighed og åbenhed. Jeg er lidt delt vedr. debatsiden og om indlæg her må citeres. For selvfølgelig er der ikke noget der er skjult, det er et offentligt rum, og som sådan er der ikke noget hemmeligt her. Det er ikke et lukket forum. Men på den anden side så synes jeg der er stor forskel på hvad man skriver og siger når man står i klublokalet og diskuterer med venner og hvad man siger og skriver når man bliver interviewet til Tidende. Derfor vil jeg bare opfordre Tidendes gode repræsentanter til at udvise god moral. F.eks. blev der i den artikel som jeg blev citeret, draget den konklusion at der var lagt op til hed debat og høje bølger på næste (repræsentantsskabsmøde (tror det var ca. sådan det blev skrevet) Og så mener jeg at Kjeld overtræder hvad der er rimeligt at konkludere udfra dette sted, hvor vi bare har en debat kørende mellem venner. Og hvis det er sådan at alle diskussioner som føres mellem venner, skal blæses op til noget mere end det er i artikler i Tidende, så mener jeg at vi skal lukke for offentlig adgang (og det er måske også derfor at DBTU har lukket deres) og det vil være trist. Min konklusion er: Lad være med at citere direkte i Tidende fra dette forum, førend de skrivende er blevet spurgt direkte om de vil deltage, og måske blive spurgt lidt om baggrunden. Og hvis dette ikke overholdes, så tror jeg dette debatsted dør af sig selv, for så er der ingen der tør skrive her (og det vil jeg gerne citeres for, man behøver ikke at spørge!) |
14-02-2012 11:02: Kenny Jensen, formand for BBTU |
Jeg er helt enig med Kjeld fra tidende! Og jeg er virkelig glad for at der efter en lidt træg start på debatsiden, rigtigt er kommet gang i den! Jeg mener det er vigtigt at alle har muligheder for at fremføre deres synspunkter og mener pressen at det er noget de vil skrive om er de mere end velkomne til det! Jeg går ind for en hel åben debat! Desuden er jeg er meget ked af at DBTU ikke har samme holdning, da de lukkede deres debatside for nogle år siden, og dermed er der ingen debat om dansk bordtennis!! |
13-02-2012 15:41: Finn Hansen, Webmaster BBTU |
Hej Kjeld og alle andre! Du er selvfølgelig velkommen til at bruge vores debatside ligesom alle andre, og jeg syntes da det er dejligt at du giver lidt respons på et indlæg. Og jeg syntes også at det rigtig fint når du citerer fra BBTU’s nyhedssektion på hjemmesiden. Vi er meget glade for al den omtale vores sport kan få! Men jeg syntes også at det er noget andet når der er tale om debatsiden, da den er ment som en mulighed for, at bordtennisspillere indbyrdes kan debattere om stort og småt indenfor vores lille verden. Måske kommer der nogle guldkorn ind i debatten, som kan bruges til forbedringer i vores dejlige sport! Det har ofte vist sig, at ved vores info-møder, generalforsamlinger o.l. i BBTU-regi, er nogle ganske få som ytre sig, og der er klubber og medlemmer som slet ikke siger noget, eller måske slet ikke møder frem og kommer med deres input, selvom de måske sidder og brænder inde med et eller andet. Her er så debatsiden en mulighed. Jeg tror bare - og det flere andre også givet udtryk for - at hvis man ser sig citeret i avisen eller TV, ja så holder man sig fra at skrive noget. Og hvis der ikke er nogen der ”tør” skrive noget på en debatside, så dør det hurtigt ud igen – og det vil da være ærgerligt. Men hvad syntes i andre bordtennisspillere derude? Giv gerne jeres mening til kende. |
13-02-2012 12:50: Kjeld Lundbæk, Bornholms Tidende |
Alle medier følger med i den digitale debat - og når det handler om noget så væsentligt som BM og problemerne med den digitale tilmelding, finder jeg det også relevant for andre end bordtennisspil-lerne. Derfor blev der bragt et par citater fra BBTU-debatten, og jeg mener ikke, at jeg derved på nogen måde har bragt de citerede personer i fedtefadet. Såden er det at leve i Cyberspace, og når FH mener, at vi må have mere spændende ting at skrive om, så er jeg lodret uenig. Alle har »krav« på at vide, hvorfor deltagerantallet ved BM i bordtennis (og andre boldspil) er for nedadgående. Når det er sagt, mener jeg også, at det er en fare for åbenheden i vores samfund, hvis alle kun diskuterer med sig selv og deres ligesindede. Så får vi en verden af lukkede kredsløb, og det er jeg i hvert fald ikke tilhænger af. Undskyld jeg blandede mig - ha' en fortsat god debat. |
10-02-2012 11:09: Kenny Jensen, formand for BBTU |
TIL LEDERE OG SPILLERE PÅ BORNHOLM! NÅR DER SPILLES HOLDKAMPE ELLER STÆVNER SKAL DER KUN INDTASTES RESUL-TAT PÅ KAMPE DER SPILLES! DERFOR HUSK KAMPE DER VINDES UDEN KAMP TASTES WO OG IKKE 3 GANGE 11-0. FOR SÅ TÆLLER DE MED PÅ RATING OG DET ER KUN KAMPE DER ER SPILLET DER SKAL TÆLLES MED! DER HAR VÆRET MINDST 3 KAMPE DER ER TASTET FORKERT TIL LDM. SOM SÅ SKAL RETTES EFTERFØLGENDE! VENLIGST HUSK DET NU ALLE!!! |
07-02-2012 22:22: Jan Dyrholm, Svaneke IK |
Humor er ind imellem en svær størrelse.....men jeg er da glad over,at man i poulsker kan grine lidt over at vi har udtalt at vi er den største/eneste klub på østbornholm, så er budskabet forstået eller hva?? Hilsen Jan Dyrholm SIK |
07-02-2012 15:59: Ejvind Ancher Pedersen, Poulsker IF Bordtennis |
Det er et stykke tid siden jeg har været inde på debatsiden, men fik lige lyst til at kommentere et par ting. Jeg er også, ligesom Kurt Rønne, overrasket over at vores kommentarer herinde på debatsiden er blevet brugt i Bornholms Tidendes spalter. Det håber jeg ikke sker i fremtiden, da det helt afgjort vil få folk til at fravælge denne måde at ytre deres utilfredshed på. Og så lige en bemærkning til Svaneke, som ikke har udtalt at de er øens største bordtennisklub, men kun har sagt at de er østbornholms største. Jeg syntes det er en bemærkning, man kun kan smågrine lidt over. Jeg mener nemlig at de også er den eneste klub på østbornholm! Men flot! ;-) Hilsen Ejvind Ancher Pedersen - Poulsker Bordtennis Klub - Sydbornholm. |
13-01-2012 10:17: Kenny Jensen, Formand for BBTU |
Hej Allan! Vi i BBTU er da stolte over der er kommet en klub i Svaneke og at i allerede har så mange spillere. Da bordtennis både er en holdsport og en individuel, så er der jo ikke så mange kampe i holdtur-neringen som f.eks. i fodbold som kun er en holdsport, derfor håber vi også at i får kræfter/ledere til i fremtiden at deltage i de 4 stævner vi har på Bornholm! Og så håber vi det vil lykkes for jer at få mere hal tid, da bordtennis rent teknisk er en svær sport så skulle man gerne træne mindst 3 gange om ugen! Skulle i have 3-4 ungdomsspillere der allerede nu vil have noget mere træning er de velkomne til BBTK træningen som foregår hver onsdag i Hasle hallen omklædt fra kl. 17.45-20.00. Tilbudet gælder også andre klubber med ungdoms spillere, vi har både plads, borde og 2 dygtige trænere der gerne tager i mod flere spillere. Trænerne er Per Koefoed og Joachim Koefoed !! |
12-01-2012 09:29: Allan Sørensen, Svaneke IK |
Vi I Svaneke gør meget for at børnene får en god oplevelse med bordtennis. Vi har i år 2 trænere og Jan som står for meget af det praktiske i klubben. Vi træner en gang om ugen, kan pt. ikke få mere hal tid. Der kommer et sted mellem 10 og 14 børn til træning og det har vi det godt med. Vi har tilmeldt 3 hold i ungdomsrækken, og børnene vil meget gerne spille, men vi har desværre svært ved at få forældrene til at kører. Dels fordi, de fleste af vores bordtennis børn også går til en anden sport, hvor de også skal til kampe i weekenden eller i hverdagen og dels har forældrene svært ved at kører børnene afsted kl. 4. Jeg synes at vi gør et godt stykke arbejde og har fået en bordtennis klub i Svaneke men både børne og voksne hold. Så er det lidt "surt" at læse at nu skal Svaneke også snart til at deltage i stævner og at det er en af grundene til at der ikke er så mange med til BM. Vi er i gang med at opbygge bordtennisklubben og skal nok deltage i stævner, men vi er altså stadig en ny bordtennis klub. Når jeg er ude til holdturneringer med børnene ser jeg også at flere at de andre klubber har nogle unge trænerne eller lederne med og dem mangler vi helt klart i Svaneke, men det kommer forhåbligt om nogle år. Jeg ønsker kun det bedste for bordtennis sporten og ser frem til at Svaneke om nogle år er med til stævner og evt. kan vinde nogle rækker. |
11-01-2012 12:49: Kurt Rønne, Nyker IF |
Bare lige en lille reaktion til Kennys indlæg. Min undren over manglende tilmeldinger var baseret på deltagerlisten på bordtennisportalen, men den er åbenbart ikke den samme som den, der er i den nu udsendte program. Derfor er det blot positivt at det er så relativt mange. Vedr. skoleturnering, så sender Nyker dem ikke til skoleturnering (det er noget de selv vælger eftersom vi ikke dikterer noget), men det er noget der indbydes til fra den skole, som en del af vores ungdomsspillere går på. Der er desværre et sammenfald i år, men den turnering har været fastlagt i længere tid end BM pga skolens årskalender. Jeg kan kun beklage det, og da jeg tilfældigvis er skolens bestyrelsesformand også, så skal jeg gøre mit yderste for at det ikke sker næste år. |
09-01-2012 10:56: Kenny Jensen, formand BBTU |
Vedr. tilmelding til BM: er der tilmeldt 65 spillere der spiller i ca. 155 starter og det er ca. det samme som sidste år! Vi fra BBTU havde gerne set der var flere tilmeldinger! Og jeg mener vi har gjort alt hvad vi kunne, men når 2 klubber Svaneke og Nyker ikke tilmelder ungdom spillere, (Svaneke for de mangler ledere og Nyker for deres spillere vælger en skoleturnering) selv om BM ligger på samme termin hvert år, og har stået i kalenderen her på hjemmesiden siden august! Jeg tror ikke start pengene betyder noget, og når nogle nævner at klubben ikke har råd til at give tilskud uden at hæve kontigentet, ja så mener jeg man skal tænke i alternative indtægter/ligestilling med øvrige medlemmer i klubberne! Jeg tror f.eks. ikke der er nogen fodboldspillere der betaler for at komme ud at spille! |
08-01-2012 22:44: Lennart Lundqvist, DBTU-dommer |
Kære alle bordtennisspillere på Bornholm. Jeg skal være overdommer ved det kommende BM. I den anledning vil jeg fremkomme med en forbrugeroplysning, som man bør være meget opmærksom på. Fra DommerArbejdsGruppen er det blevet indskærpet over for dommere under DBTU, at man skal være opmærksom over for SERVER! En overdommer blander sig ikke i den enkelte kamp, MED MINDRE en spiller henvender sig og klager over modstanderens måde at serve på. Hvis der er grund til klagen, skal man være klar over, at der IKKE kan dømmes fejlpoint af overdommeren, men derimod KUN gives gult kort (usportslig optræden) og ved fortsættelse: rødt kort og dermed DISKVALIFIKATION! For at ingen skal være i tvivl om korrekt serve: bolden skal ligge stille i den flade hånd og derpå kastes lige op - ca. 16 cm = ca. en nethøjde eller bredden af et bat. Jeg håber at alle vil tænke over deres server og gøre det korrekt, da jeg meget, meget nødig vil uddele kort, uanset farve. Godt stævne til alle. PS. Dette må gerne rundkastes i medierne, så alle får mulighed for orientering. |
07-01-2012 22:52: Finn Hansen, Hasle og Webmaster BBTU |
Hej Kurt og alle andre der bruger debatsiden! Jeg kan godt forstå du er overrasket over at blive citeret i avisen for et indlæg på vores debatside. Det var bestemt heller ikke det der var meningen med denne debatside, men derimod en mulighed for at ytre sig om stort og småt indenfor den bornholmske bordtennisverden. Håber det var et enkeltstående tilfælde, for eller kan man godt frygte, at der ikke er nogen der "tør" at ytre sig mere. Forhåbentlig får Bornholms Tidende større og mere spændende sager at skrive om i fremtiden. Med venlig hilsen Finn Hansen, Webmaster. PS! Det må man godt citerer mig for! |
07-01-2012 13:39: Kurt Rønne, Nyker IF |
Hej igen! Beklager at mit indlæg blev citeret i Bornholms Tidende. Det havde jeg ikke lige overvejet at det kunne blive tilfældet. Min kommentar skal ikke forstås som et dybt forudrettet kommentar som skulle give dønninger på næste repræsentantskabsmøde. Nu skriver jeg så her igen, så får vi se om det også kommer i avisen!!! Jeg vidste vel også godt at vi hænger sammen i et større system, hvor vi også gerne vil have ratings med osv, og derfor er der ikke noget reelt alternativ til Bordtennisportalen (Det skulle så lige være at starte sin helt egen bordtennisunion!!) Det der irriterer mig er at DBTU gerne vil have et større medlemstal, men samtidig pålægger os ekstra udgifter. Og de meget få (så vidt jeg kan se) tilmeldinger til BM i forhold til andre år, kan måske skyldes den ekstra betaling? Når en ting stiger pludseligt og uden nogen reel årsag er der en tendens til at man trækker sig (uanset hvad det så koster i resten af landet). Bordtennis er fortsat en dejlig sport. Men vi skal altså også kunne konkurrere på prisen. Indtil videre har det været muligt, men nu er jeg lidt i tvivl om vi stadig kan det! |
04-01-2012 15:39:Kenny Jensen, Formand BBTU |
Svar til Kurt fra Nyker! Portalen er en del at hele DBTUs IT system som omfatter holdturnering, rating licenser m.m og der kan vi på Bornholm ikke vælge at stå udenfor, da vi er en del af DBTU. Man har så valgt at finansierer det med en afgift på 10 kr. pr start (det var alle enige om, dbtu og lokalunionerne). En anden mulighed havde været at forhøje licensen idet pengene skulle findes, man kan jo ikke bruge flere penge en man får ind! vedr. start penge til de Bornholmske stævner så er det de billigste i hele landet vi ligger vel 40 til 50 % under hvad man tager andre steder i Danmark! |
03-01-2012 22:01: Kurt Rønne, Nyker IF |
Jeg vil lige tillade mig at blande mig lidt i debatten vedr. klubportalen. Personligt har jeg ikke nogen problemer med at tilmelde mm, det minder meget om andre tilsvarende sider. Det jeg har noget imod er at det er temmelig dyrt. F.eks så er nybegynderstævner steget fra 30 til 50kr incl det nye gebyr. Hvis man vil spille et stævne koster det op imod 200kr. Og det kan og vil afholde nogen fra at komme. Så kan det godt være at klubben skal betale det, men det kræver ekstra kontigent, som i forvejen er ret højt. Og hvis de sidste 10 kr skyldes klubportalen synes jeg ikke at det er det værd. De relativt få tilmeldinger der er til BM (meget få) burde man kunne klare på gammeldags manér. |
02-01-2012 16:04: Finn Hansen, Hasle og Webmaster BBTU |
Hej alle! Jeg vil gerne knytte nogle kommentar til de to forrige indlæg. Først vil jeg sige at man kan da ikke klandre unionens formand for, at han med alle midler opfordre øens klubber til at stille op til det største arrangement i løbet af den bornholmske sæson! Det virker da kun naturligt. Og til Jan Dyrholm, Svaneke kan jeg sige at jeg læste også den pågældende artikel i avisen, og der stod du citeret for at sige at Svaneke var øens største klub, og det forholder man sig jo til, indtil man høre andet. Om det så er rigtigt ved jeg ikke, men det er da ihvertfald flot at i har så meget gang i den i Svaneke! Personligt undre det mig dog også lidt, at i ikke får de unge spillere ud til stævner og turneringer. Det kan blive svært at holde på medlemmerne, hvis man kun har dem i trænings-lokalet! Godt nytår til alle Med venlig hilsen Finn Hansen. |
02-01-2012 09:54: Jan Dyrholm, Svaneke IK |
Til Kenny. Vi i Svaneke bordtennis deltager i de stævner vi har mulighed for, vi har ikke så mange ressourcer på træner/ledersiden, så derfor bliver vores deltagelse begrænset. Kan ikke helt forstå at vi hele tiden skal have at vide at vi ikke deltager nok, vi gør det så godt vi kan. Mht til pressens udlægning om øens største bordtennisklub, må stå for deres egen regning, det er ikke noget vi har udtalt, jeg har sagt at vi er den største klub på Østbornholm....... Mvh Jan Dyrholm SIK |
27-12-2011 16:01: Kenny Jensen formand BBTU |
TILMELDING TIL BM hej alle - i kan stadig nå at tilmelde jer sidate frist 27 dec. vi mangler tilmelding fra Klemensker og Svaneke især er det skuffende at Svaneke ikke har tilmeldt nogle spillere, nu når de i pressen har udråbt sig selv til at være den største klub på Bornholm!! så kom nu på banen! tilmelding kan ske til kenny.j@fritid.tele.dk i ønskes alle et godt nyt BORDTENNISÅR!! |
22-12-2011 17:11: Ejvind Ancher Pedersen, Poulsker |
Så lykkedes det mig endelig at tilmelde nogle spillere til BM via bordtennisportalen. Men det var kun ved hjælp af Gitte Hvid fra DBTU. For retfærdighedens skyld vil jeg dog lige gøre opmærksom på, at de problemer som jeg havde, fik Gitte Hvid også. Men hun løste dem for mig. Jeg vil dog fortsat holde fast i at det er et for besværligt system. Og så syntes jeg at det er for meget, at man skal betale 71 kr. i administrationsomkostninger for at tilmelde spillere. Samtidig er det et must, at man betaler med det samme. Så jeg måtte lægge 521 kr. ud af egne penge. Jeg vil her endnu engang understrege at jeg syntes det er for dyrt at spille bordtennis. I Poulsker betaler vi 800 kr. i kontingent, klubben skal betale 500 kr. i licens for nogle spillere og for hvert hold der er tilmeldt i turneringen koster det klubben 300 kr. Når man så tilmelder sig et stævne f.eks. BM koster det en spiller, der er med i et par rækker + en double 150 til 200 kr. Og jeg har nok glemt nogle andre poster, som der skal betales til. Det er min mening. |
20-12-2011 07:27: Jan Dyrholm, Svaneke IK |
Jeg er heller ikke tilfreds med portalen, jeg har lagt det ud til forældrene selv at tilmelde deres børn, men det har ikke været optimalt, de kan simpelthen ikke finde ud af det....og det er jeg sikker på holder mange tilbage. God jul og godt nytår till alle - Jan Dyrholm SIK |
19-12-2011 07:27: Torben Larsen, Nyker |
Hej Ejvind Et eller andet sted glæder det mig, at vi nu er to klubber, der ikke synes bordtennisportalen fungerer. Gad vide hvad resten af klubberne ude på øen tænker? Eller er de gået på juleferie?? Mvh Torben, Nyker IF |
17-12-2011 16:01: Kenny Jensen formand BBTU |
Til Ejvind og alle andre! Jeg er ikke ekspert i bordtennis portalen så jeg er nok ikke den rette til at hjælpe!! Men vedr. tilmelding til BM - SÅ SEND EN MAIL TIL MIG SÅ SØRGER JEG FOR I KOMMER MED!! Hilsen Kenny Jensen - og i ønskes alle en god jul og et godt nytår samt et godt BM |
17-12-2011 13:22: Ejvind Ancher Pedersen, Poulsker |
Jeg syntes bordtennisportalen er noget værre møj. Der er ikke noget logik i systemet. Ville tilmelde nogle spillere til BM, men det var virkeligt besværligt og lod sig heller ikke gøre. Eksempel: Henrik Brandt-Jensen ville jeg tilmelde til BM. Når jeg prøver at oprette ham, bliver der sagt at han er oprettet. Men jeg kan ikke finde ham nogen steder? Desuden ville jeg tilmelde mig selv, men mit navn kommer ikke frem, når jeg er inde i den klasse jeg vil tilmelde mig i. Spørgsmålet er så om det er mig der gør noget forkert. Det er højest sandsynligt. Men hvorfor skal det være så svært???? Det er ganske enkelt ikke for hver mand at finde ud af. Jeg er faktisk meget irriteret og overvejer helt at droppe vores tilmeldinger fra Poulsker bordtennis til BM. Og jeg kunne godt have den tanke at der var andre klubber der havde den ide. Hilsen Ejvind - Poulsker IF Bordtennis. |
09-11-2011 22:50: Kenny Jensen formand BBTU |
Her vedr. bordtennisportalen - så mener jeg ikke det er svært. Bare følg vejledningen, det er rigtigt der er mange ting man ikke har brug for og dem behøver man ikke bruge. Der er jo facebook som rigtig mange er med på!! Der kommer ingen top lister i år DBTU slås med udbyderne af portalen (det er et økonomisk spørgsmål, så vi må springe et år over)! Brug heller tiden på at træne ungdoms spillere frem for at føre top lister manuelt! Vedr. tilmeldinger til de Bornholmske stævner syntes jeg også det er sørgeligt!!! jeg mener ikke startpengene er for høje! Flere steder koster det 150 kr. for at deltage i en cup række vor man kun er sikret 1 kamp! Vi halter virkelig efter på Bornholm. En kæmpe fejl efter min mening er at ungdoms spillere der deltager i holdturneringen må deltage i nybegynder stævner, nej de skulle kun have lov til at spille de almindelige stævner og nybegynder stævner skulle være for de spillere der starter i løbet af året! Så mener jeg også det burde være en selvfølge at klubberne betaler starpengene til stævner for deres ungdomsspillere og gerne også for senior, det burde betales via kontigent og øvrige indtægter, en fodbold spiller betaler ikke for at spille kampe!! Og bordtennis er opdelt i holdturnering og individuelle stævner! Så kæmp for at få en ligestilling i vores foreninger - som alle har fler idrætter på programmet!! |
9-11-2011 16:04: Finn Hansen, Hasle og Webmaster BBTU |
Jeg er stort set enig i Torben Larsens betragninger. Angående Bordtennisportalen så er al be-gyndelse jo svær, og der vil altid være nogle "børnesygdomme" i starten - så man kan kun håbe at det bliver bedre. Vedr. de manglende toplister i denne sæson, så syntes jeg også det er rigtigt ærgerligt og noget der bestemt kommer til at mangle! Men sådan rent "teknisk", så kan jeg sagtens lave toplister med links til de enkelte rækker her på hjemmesiden, hvis man kan finde nogen til at føre statistikken og sende/maile dem til mig. Jo før det eventuelt kommer igang jo nemmer vil det være at administrer! |
9-11-2011 13:37: Torben Larsen, Nyker |
Allerførst vil jeg tilslutte mig Sørens meninger om Bordtennisportalen, vi er da her for at udøve en sport, være fysisk aktive, og ikke sidde på vores flade røv foran computeren og være "venner" med både den ene og den anden, rode rundt for at finde ud af hvordan tingene fungerer o.s.v. Dernæst toplisten i hver række som ikke kommer til at fungere, er dette ikke lidt af en falliterklæring? Der er virkelig mange (i alle aldre) der går op i dette. Kunne vi ikke finde 1 person til hver række, der manuelt kunne tage sig af dette, så vi kan hylde den, der hyldes bør ved afslutningen på sæsonen. Jeg tager da gerne een af rækkerne! Sidst men ikke mindst. Tilslutningen til de foreløbig 2 stævner, der skulle have været her på Bornholm - SØRGELIGT! Men når man så ser prisen på f.eks. senior til Hasle-stævnet kr. 90,00 - kan det måske være en af årsagerne. |
12-10-2011 14:06: Finn Hansen, Hasle og Webmaster for BBTU |
Hej Søren! Tak for de gode ord - det er korrekt jeg har været syg og indlagt, men det skulle nu gerne gå den rigtige vej igen - så jeg skal bare lige op i gear, så køre det igen på hjemmesiden. Desværre kommer jeg nok ikke selv til spille her før nytår - men det er der jo nok nogle Nyker-spillere der er glade for - HØ-HØ! mvh. Finn |
11-10-2011 23:37:Søren Munch Jensen, Nyker |
Hej finn håber du har det godt er ved godt mod. stadigvæk pisse flot arbejde med siden, det er altid dejligt at kunne holde sig opdateret. Mvh Søren |
19-09-2011 10:23:Søren Munch Jensen, Nyker |
Hej alle. Har lige siddet inde på bordtennis portalen og synes den er noget svær at finde rundt i, kunne man forstille sig at der måske blev lavet et kursus hvor nogen fra hver klub kunne være med så man fik større indblik i hvordan man bruger den rigtigt?!. For jeg må da nok erklærer at jeg slet ikke kan finde hovede og hale i den. |
14-09-2011 15:01: Kenny Jensen formand BBTU |
Vedr. tilmelding til Færgen cup! Så er det det danske rating og stævne reglement der gælder! det kan findes på www.dbtu.dk i senior rækkerne betyder det at det der normalt er klasse 1 på Bornholm er klasse 2 osv. men tjek jeres rating tal! |
13-09-2011 10:26:Søren Munch Jensen, Knudsker |
Hej alle sammen. Sad lige og læste invitation til færgen cup og kom til og tænke på når jeg normalt spiller herre klasse 3 og 2, skal jeg så tilmelde mig herre klasse 4 og 3 for at spille på samme level som jeg plejer når der også er en herre klasse 5 række? Mvh Søren |
10-06-2011 20:57: Kenny Jensen formand BBTU |
HVORDAN LØTER VI KVALITETEN PÅ DE DANSKE STÆVNER DM OG TOP 12? 1. til DBTU vær ikke bange for at stille krav til dem der arangerer!!! 2. senior DM ser ud til at være kommet op på et rimeligt højt niveau der mangler lige en TV aftale ( men er det ikke muligt når alle TV2 regioner får deres station igen med fri sendetid hele døgnet fra 1 jan.) 3. stil som minimums krav til dem der arrangerer stævner med cup rækker at de stiller med dommere til første runde (bladvendere) og at prisen for at deltage i en cup række er lavere en i en række med puljer. 4. vedr. ungdoms DM og top 12 stil krav om en hal med tilskuerpladser og vent. samt min.600 lux, dommere til hele ungdoms DM og også gerne til hele top 12 men ikke som i år vor der kun var dommere den ene dag det er ikke fair over for spillerne! 5. da vi har kval. top 12 på Bornholm i januar har vi bestilt Rønne idrætshal med tilskuerpladser et mørkt gulv og 1000 lux samt håber vi at vi har en ekstra række med til at fylde op så der spilles i 6 rækker som ikke er set før! |
10-06-2011 11:06: Finn Hansen, Hasle og Webmaster for BBTU |
Hej igen! Så prøver vi lige debatsiden igen, den fungerer ikke helt optimalt men det kommer den forhåbenlig til - senest efter sommerferien. Der bliver også lavet andre ændringer på hjemmesiden i løbet af sommeren, så det hele bliver lidt mere spændende! Og så lige een gang til for Prins Knud: Hej igen! Så prøver vi lige debatsiden igen, den fungerer ikke helt optimalt men det kommer den forhåbenlig til - senest efter sommerferien. Der bliver også lavet andre ændringer på hjemmesiden i løbet af sommeren, så det hele bliver lidt mere spændende! mvh. Finn |
09-06-2011 19:54: Finn Hansen, Webmaster BBTU |
Hej Dette er en test af debatsiden så derfor vil der stå mange mærklige ting.... Dette er en test af debatsiden så derfor vil der stå mange mærklige ting.... Dette er en test af debatsiden så derfor vil der stå mange mærklige ting.... Dette er en test af debatsiden så derfor vil der stå mange mærklige ting.... Dette er en test af debatsiden så derfor vil der stå mange mærklige ting.... |
0906-2011: Finn Hansen, Hasle |
Dette er en test af debatsiden! |
|
|
|
|
|
|
|
|
|