|
|
|
 REFERAT AF REPRÆSENTANTSKABSMØDE DEN 28. MAJ 2009 I KNUDSKERS KLUBHUS
BBTK´s fremtid:
Årsagen til at emnet blev taget op er den kendsgerning at BBTK kun består af spillere fra Hasle, hvilket ikke er intentionen, idet spillerne jo lige så godt kan nøjes med at træne i egen klub – hvad er årsagen ? – findes der ingen spillere ude i klubberne ?
Klemensker: Ingen emner. Nyker: Afmatning i antallet af spillere – de tilbageværende har ikke højt nok niveau. Poulsker: Ingen emner. RIK: Ingen emner – ved evt. forespørgsler henvises til Knudsker. ØIF: Har et par emner, men de dyrker flere idrætsgrene og er ikke seriøse nok. Tejn: Har måske et par emner. Knudsker: Et par emner, men de er ikke seriøse nok.
Efter denne klubrunde blev det diskuteret hvad man kunne gøre:
Finn J.: Opfordrede de klubber der har spillermateriale til at få dem til at satse på bordtennis som det primære og ikke dyrke flere idrætsgrene samtidigt.
Torben L: Nyker vil forsøge at starte noget bordtennis op i samarbejde med Petersskolen.
Jens K. Fint med samarbejde med skolerne, men det er i klubberne de rigtige spillere skal findes.
Kenny J: Måden at holde på spillerne er at klubberne har nogle gode tilbud, herunder dygtige trænere, så spillerne fastholdes og ikke søger væk. Der mangler i særdeleshed spillere i Rønne – der er ikke mange når man tænker på byens størrelse. Jens K: Enig med Kenny – rammerne skal være i orden, ellers forsvinder spillerne.
Torben L: Efterlyste inspiration udefra – evt. konsulentbesøg.
Kenny J: Det er vigtigt at engagere forældrene for at styrke klubben
Som afslutning konkluderede formanden at vi skal have flere ledere i klubberne for at skaffe det rette fundament for den videre udvikling.
Oprettelse af dommerudvalg:
Lennart Lundqvist fra Tejn der skal være tovholder deltog ikke i mødet. Bestyrelsen tager kontakt til ham og aftaler nærmere.
Evt. opfølgning på emner diskuteret på DGI´s generalforsamling
ingen
Herefter gik man over til selve repræsentantskabsmødet:
- Valg af dirigent og sekretær:
Kurt Marker blev valgt til dirigent og Torben Nielsen til sekretær.
- Kontrol af fuldmagter:
Fuldmagterne blev kontrolleret og fundet i orden.
- Formandens beretning, herunder beretning fra udvalgene:
Formanden uddybede nogle af punkterne i den skriftlige beretning – forsamlingen havde ingen kommentarer, hvorefter beretningen blev godkendt. Derefter redegjorde formanden for BBTK, Kenny Jensen for sin skriftlige beretning, der ligeledes blev godkendt af forsamlingen. Endelig fortalte Torben Nielsen fra turneringsudvalget lidt om den forgangne sæson, der stort set kørte fornuftigt uden de store problemer, dog vil man i fremtiden være mere opmærksom på problemet med at kampene ”klumper” sig sammen i nogle perioder, hvorefter der kan være en længere pause inden næste holdkamp.
- Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse:
Kassereren gennemgik drift og status. Unionen kom ud af det forgangne regnskabsår med et overskud på kr. 4.249. Regnskabet blev herefter godkendt.
- Fastsættelse af kontingent:
Bestyrelsen foreslog uændret kontingent, dvs kr. 200 i grundkontingent + kr. 35 pr. registreret spiller. Forsamlingen var enige heri.
- Evt. indkomne forslag:
Ingen
- Valg:
Formand (2 år): Laila Riis ønskede ikke genvalg, men tilbød at fortsætte 1 år, hvilket forsamlingen accepterede. Medlem (2 år): Per Koefoed blev valgt – erstatter Thomas Ebert der ikke ønskede genvalg. Uover ovennævnte består bestyrelsen af Torben Nielsen (kasserer), Kenny Jensen (medlem) og Jean Madvig (medlem). Som suppleanter til bestyrelsen valgtes Vilmer Funch og Torben Larsen. Revisor (2 år): J. O. Fält-Hansen blev valgt. Som revisorsuppleant valgtes Egon Mogensen.
- Eventuelt:
Henrik Kofod-Nielsen fra Østermarie efterlyste at man igen indbyder i Serie 3 i holdturneringen – forsamlingen tog ønsket til efterretning.
Mødet hævet kl. 21:00
Som referent: Torben Nielsen