Skrevet af Finn Hansen d. 23. februar 2012:
Det spidser til i holdturneringen!
Grundspillet i BBTU/DGI´s holdturnering nærmere sig sin afslutning, og kampen om slutspilspladser-ne bliver mere og mere intens.
Her kommer en lille situationsrapport fra de forskellige rækker.
Bornholmsserien: her er Hasle 2 og 3 sikre på slutspillet, mens der er mere kamp om de sidste to pladser hvor tre hold er inde i billedet. Hasle 1 ligger bedst til, men også RIK 1 og 2 kan snuppe pladserne. De to førstnævnte har to kampe tilbage, RIK 2 kun én, og de mødes også indbyrdes den 5. marts. Tejn og Poulsker ligger á point i kampen om at undgå sidstepladsen. Toplisten er næsten helt Koefoedsk! Jens Koefoed ligger nr. 1 foran Lasse, mens Nicoline og Joachim er henholdsvis nr. 4 og 5. Kun Kristian Dam Mortensen på 3. pladsen har kunnet blande sig den interne familiekamp.
Serie 1: Knudsker 1 og 2 samt Tejn 2 er sikre på slutspil, og ligger også meget tæt indbyrdes. RIK 3, Nyker 2 og Klemensker 1 kan alle snuppe den sidste plads. Toplisten føres suverænt af drengespil-leren Emil Mads Møller, som har vundet hele 30 af sine 33 kampe – flot præstation! Man kan i denne række undre sig over at Emils far, Per Møller, har spillet endnu en holdkamp?! Man skulle mene at hvis Knudsker vil benytte Per, byrde de også have et hold i Bornholmsserien, hvor han rettelig høre hjemme. Men hvem ved måske kommer det til næste sæson?!
Serie 2: her er de fire slutspilspladser så godt som på plads. Hasle 4, Svaneke 1, RIK 5 og Knud-sker 3 har taget dem! Selvom Tejn 3 rent teoretisk stadig kan nå 4. pladsen. Hvis Svaneke 1 stiller med stærkeste hold i slutspillet, må de være klare favoritter til at vinde rækken! Jean Madvig, Hasle fører toplisten, men nr.2 Jesper Jørgensen og nr. 5 Allan Sørensen fra Svaneke er begge ubesejrede i rækken!
Serie 3: da der kun er fem hold i denne række, er der altså kun et hold som bliver sorteper, og på den kedelig 5. plads ligger i øjeblikket – Knudsker 4! Men de er kun eet point fra Klemensker 2 og en slutspilsplads, så meget kan ske endnu. Nyker 3 samt Østermarie 1 og 2 er klar til slutspillet. Jørgen Thyge Nielsen, Klemensker er en suveræn nr. 1 på toplisten med 27 sejre i 30 kampe!
De kommende dage vil vi kigge nærmere på veteran- og ungdomsrækkerne.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 22. februar 2012:
Seneste bestyrelsesreferater
Man kan nu, noget forsinket, se de to seneste bestyrelsesreferater fra henholdsvis den 14. december og 18. januar, under fanen Adminitration/mødereferater!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 21. februar 2012:
To bornholmske spillere til senior-DM
Når der afvikles senior Danmarksmesterskaberne den 2. – 4. marts i Odense Idrætshal, bliver det med to deltager fra Bornholm.
Det drejer sig om superveteranen Carsten Egeholt fra Hasle og supertalentet Nicoline Koefoed, BBTK.
Carsten er endda blevet seedet 9-16 i herresingle, hvor han har opnået mange topresultater gennem tiderne, men aldrig har prøvet at blive dansk mester. Det har den 46-årige Haslespiller til gengæld prøvet flere gange i doublerækkerne! Han skal nu heller ikke regne med at blive dansk mester denne gang, da det ligner et opgør mellem de fire topseedede – Kasper Sternberg Sjelle, Finn Tugwell, Jonathan Groth og Allan Bentsen. Men en overraskelse eller to er Carsten dog altid god for.
I damesingle får Nicoline hård modstand fra de noget mere rutinerede spillere, hvor Mie Skov er kæmpefavorit. Men den 13-årige pigespiller Nicoline, har haft meget stor fremgang det sidste års tid, og kan godt overraske.
Vi følger danmarksmesterskaberne her på hjemmesiden.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 21. februar 2012:
DGI inviterer!
DGI inviterer til hele tre arrangementer i den kommende tid - nemlig: Forårsturneringen, det 4. nybegynderstævne samt Bordtennisskole!
Indbydelserne kan ses under fanen Kursus/stævne info i menulinjen til venstre.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Jørgensen d. 16. februar 2012:
Tilmelding til LM i Vejen!
Hej Allesammen
Så er det ved at være op over med tilmelding til Landsmesterskaber i Vejen - sidste tilmelding er:
Fredag d. 17. Februar 2012
Gør nu en rigtig god indsats ude i klubberne, Jeg ved at Hasle og Knudsker har gjort en god indsats. Så jer ude i Nyker, Svaneke, RIK, Tejn, Østermarie, Klemensker og Poulsker skal gøre en ekstra indsats nu.
Især Nyker og Svaneke har mange ungdom, som bør have denne oplevelse sammen med de andre tilmeldte. Indbydelsen har nu været ude i klubberne i over 1 måned og der er ovenikøbet lavet ekstra PR ved stævnet i sidste weekend, så jer klubledere, kom nu ud af starthullerne og tilmeld dem.
Vi vil meget gerne have en tilbagemelding fra alle klubber, hvad I har gjort ude i netop jeres klub for at få jeres spillere med.
Vi forventer i DGI Bornholm at i kommer med mange tilmeldinger.
mvh
Finn J
NB! Se tilmelding under fanen Kursus/stævne info tv.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 14. februar 2012:
Teknisk uheld!
Vi har desværre en hel del tekniske problemer med udgivelsen af BBTU´s hjemmeside. Den ændre sig skifter udseende og får pludseligt helt utilsigtet, et andet format!
Vi arbejder på at løse problemet, og beder Jer om at bærer over så længe.
--- o O o ---
Skrevet af Kenny Jensen d. 14. februar 2012:
Flotte BBTK-resultater i svensk stævne
BBTK deltog i den forgangne weekenden med 6 spillere i et stort bordtennis stævne i svenske Kävlinge.
Helt til tops strøg Karoline Dam Mortensen da hun om lørdagen vandt Flickar 14, og det endda med lutter 3-0 sejre! Her var hun virkeligt stærk spillende slog bl.a. Natalie Luu, Åstorp som hun aldrig tidligere havde slået. Karoline slog hende igen søndag i Flickar 15 hvor det blev til en anden plads.
Benjamin Lillelund spillede sig til finalen i både Pojkar 14 og 15, hvor han i begge rækker slog han den 2. seedede i den indledende puljen. I P 15 finalen blev det til nederlag til Emil Olsson, Skurup (han spiller i den Svenske 2 div.), mens det i P14 blev finalenederlag mod Melker Nilsson, Sjøbo (én af Sveriges største talenter og med i deres team Stiga satsning). Melker blev også endestationen i kvartfinalen i P 13!
De øvrige spillere som var med havde en lærerig og spændende tur.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 13. februar 2012:
Debatsiden!
Der er nye indlæg på debatsiden, bl.a. fra Bornholms Tidende som respons på tidligere indlæg, så gå endelig ind og deltag i debatten.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 11. februar 2012:
Kort nyt!
* Der er et nyt indlæg fra BBTU´s formand på debatsiden, som er vigitgt for alle!
* Man kan nu se programmet til Knudsker IF´s Grand Prix-stævne under fanen Kursus/stævne info i menulinjen. Stævnet afvikles næste weekend, og er sidste chance for at få Grand Prix point!
* I Bornholmsserien har Hasle 2 lagt sig på en sikker førsteplads, mens Hasle 3, RIK 1 og Hasle 1 ligger på de øvrige slutspilspladser! Serie 1 føres af Knudsker 2, mens henholdsvis Svaneke 1 og Nyker 3 fører serie 2 og 3!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 8. februar 2012:
Nicoline på landsholdslejr i Hillerød og Århus
Nicoline Koefoed, BBTK, deltager fra torsdag til søndag i en landsholds- træningslejr i Hillerød, under ledelse af landstræner Mads Flod-Sørensen. Den berejste bornholmske pigespiller fortsætter derefter i næste uge på en såkaldt ”super-lejr” i Århus!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 8. februar 2012:
2. division Øst: BBTK slog Amager!
BBTK´s herrer i 2. division Øst besejrede i den forgangne weekend Amager BTK på udebane med knebne 8-6 efter en tæt kamp!
Man fik dermed revanche for 5-9 nederlaget på hjemmebane i den første kamp, og det betyder nu at man kun er eet point efter Amager på den rigtige side af nedrykningsstregen, og har endda en kamp i baghånden!
Alle de bornholmske spillere kom på tavlen, hvor en veloplagt Per Møller med tre sejre trak det tunge læs. Jan Haagensen vandt to mens Kristian Dam Mortensen og Lasse Koefoed vandt én hver. Desuden vandt de to sidstnævnte også deres double!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 8. februar 2012:
Nicoline til tops i 2 rækker ved Grand Prix stævne
Nicoline Koefoed og Katrine Riis fra BBTK deltog i den forgangne weekend i DBTU´s Grand Prix stævne i Roskilde og klarede sig rigtig godt.
Nicoline strøg til tops i både Pige og Damejunior rækkerne, og fører nu suverænt begge rækker i det samlede Grand Prix!
Også i Dame U21 rækken gik det fint, hvor det blev til en 2. plads til Nicoline efter finalenederlag til A-landsholdsspilleren Pernille Agerholm. Desuden blev Katrine nr. 3 i samme række..
I den kommende weekend deltager 6 bornholmske ungdomsspillere i et stævne i Kävlinge, Sverige. Det drejer om Haslespillerne Karoline Dam Mortensen, Benjamin Lillelund, Andre Jørgensen, Benjamin Jørgensen og Petrine Borgen, samt Knudskerspilleren Mathias Olesen. Specielt de to førstnævnte har gode muligheder for resultater, men det bliver spændende at følge alle de born-holmske spillere.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 7. februar 2012:
Nyt på debatsiden!
Der er et nyt indlæg på debatsiden. Vi kan iøvrigt kun anbefale og opfordre til at man bruger debat-siden, også hvis man har en "lille" bordtennishistorie at fortælle!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 3. februar 2012:
Se program til weekendens LDM!
Man kan se programmet til weekendens DGI Landsdelsmesterskab i søndermarkshallen, under fanen Kursus/stævne info i menulinjen venstre!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 30. januar 2012:
Succesfuldt Kval Top 12 i Rønne!
BBTU kan se tilbage på et yderst vellykket Kval Top 12 arrangement, som blev afviklet i Rønne idrætshal her i den forgangne weekend!
I en perfekt kulisse i en hal som er velegnet til bordtennis, kan man fra BBTU´s side kun se med tilfredshed på forløbet af det store stævne, hvilket tilkendegivelserne fra spillere, leder og tilskurere også indikerede.
Med BBTU´s formand Kenny Jensen som organisator og stævneleder Jørn Ole Riis og de mange frivillige hjælperes store arbejdsindsats, så klappede alt som det skulle.
Og så blev der også vist rigtig flot bordtennis fra de mange unge talenter, inden man havde fundet frem til de fire spillere fra hver række som kvalificerede sig til den endelige Top 12 turnering, som afvikles i Sjørring ved Thisted.
For de bornholmske deltagere blev det en stor udfordring, for nogen også for stor, men alligevel kan Bornholm sende tre spillere, alle på spindesiden, til det nordjyske.
Udover Nicoline Koefoed og Karoline Dam Mortensen som er forhåndsudtaget i pigerækken, så lykkes det også for Katrine Riis i Dame U21/junior at kvalificere sig via en flot 2. plads! Og hun var endda tæt på at vinde kvalturneringen, da hun efter at have været bagud 0-2 mod Anne-Sophie Andersen, Søhøjlandet totalt overtog styringen vandt sikkert tredje sæt og bragte sig foran 9-4, men blev derefter ramt af et svært tilfælde af gummiarm og tabte sættet og kampen.
Zandra Jensen, Tejn og Katcha Engel Pedersen, Knudsker stilllede også op i den samme række, men var reelt chanceløse.
Emil Mads Møller, BBTK stillede op i den meget stærke drengerække og vandt en hel del sæt, men kunne ikke stille meget op mod overmagten og måtte tage til takke med 12. og sidste pladsen.
Også Lasse Koefoed, BBTK måtte konstatere at der er et stykke vej op til landet bedste juniorspillere og kunne heller ikke kvalificere sig, men sluttede på en samlet 10. plads.
I Pige/yngre pige blev Emily Mogensen nr.10 og Petrine Borgen nr. 11.
Kristian Dam Mortensen, Benjamin Lillelund og Oscar M. Møller var alle reserver og kom ikke i kamp.
Man kan ses slutstillingerne under fanen i menulinjen til venstre, hvor de fire bedste i hver række er videre til den endelige top 12.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 30. januar 2012:
Nicoline nr. 2 i Nordisk Top 12
Bornholmske Nicoline Koefoed, BBTK lavede et imponerende resultat, ved at slutte på en fornem 2. plads, da man i weekenden i Rønne Idrætshal afviklede Nordisk Top 12 for pige-spillere!
Nicoline Koefoed, BBTK, som her ses efter DM 2011, fortsætter den positive udvikling og blev en flot nr. 2!
Turneringen, som desværre havde fået afbud fra en norsk og finsk spiller og som dermed i stedet blev et dansk / svensk anliggende, bød på pigebordtennis af meget høj klasse.
Men da man skulle afvikle 11. og sidste runde stod det alligevel klart, at specielt to spillere skilte sig ud og var ubesejrede inden de skulle mødes i den sidste kamp – en ren finale.
Det drejede sig om 13-årige Nicoline Koefoed og svenske Linn Millbert. I finalen var det tydeligt at begge spillere virkede trætte efter en hård weekend, Top 12 er nok den hårdeste turneringsform, og i sidste ende var det svenskeren der havde mest at skyde med, og det blev til en klar 3-0 sejr!
Men Nicoline fik alligevel vist at hun i øjeblikket er Danmarks bedste pigespiller, efter igennem hele turneringen, at have været meget velspillende og fokuseret!
Den anden bornholmske deltager, Karoline Dam Mortensen, startede lørdag lidt hakkende, og havde bestemt ikke marginalerne på sin side, men spillede sig gevaldigt op om søndagen, og blev bedre fra kamp til kamp. Specielt kampen mod Sofie Egeholt Bang, Ballerup, var meget flot med mange gode dueller, men desværre var Karoline uheldige på de afgørende bolde og tabte 1-3. Alligevel blev det til en acceptabel 8. plads for den 14-årige bornholmske pige.
Den danske mester Louise Karoline Jacobsen, Smørum spillede sig også op om søndagen men måtte nøjes med en 3. plads. Rikke Holst Willadsen blev skadet om lørdagen og måtte trække sig.
Turneringen var sponseret af NORDEA, som gav kr. 2.000 i førstepræmie, mens Nicoline kunne putte en gavecheck på kr. 1.500 i lommen for sin 2. plads.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 28. januar 2012:
Top 12 er igang i Rønne Idrætshal!
NORDEA Kval og Nordisk Top 12 er nu i fuld gang i Rønne Idrætshal. Man kan se opdateringer af stillingerne efter hver runde, ved at gå ind under fanerne i menulinjen til venstre!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 27 januar 2012:
Præsentation af Top 12 pigerne!
Man kan se en præsentation af de piger der deltager i NORDEA Nordisk Top 12 i Rønne Idrætshal her i weekenden. Den finder man under fanen i menulinjen til venstre!
NORDEA er sponsor for den meget spændende turnering for 12 af nordens bedste pige-spillere. Den samlede præmiesum er på kr. 5.000, med kr. 2000 til vinderen og 1.500 til nr. 2!
Tilskurere er meget velkomne i Rønne Idrætshal i weekenden, hvor der også afvikles NORDEA Kval Top 12 for de øvrige danske ungdomsrækker.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 25. januar 2012:
Toplister på Bordtennisportalen
Nu er man også på Bordtennisportalen blevet istand til at vise toplister - og det fra alle rækker!
Det vil sige at de links man finder under fanen Holdturnering her på hjemmesiden, nu går til Bord-tennisportalens side, istedet for vores midlertidige løsning af de bornholmske rækker.
Det betyder altså at man stadig finder toplisterne for de enkelte rækker, ved at klikke på Holdtur-nering/Topliste!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 24. januar 2012:
Topliste opdateringer!
Så er 5. version af topliste-opdateringen for de bornholmske rækker - årets første - klar. Toplisterne kan ses ved at gå ind under fanen Holdturnering og klikke på topliste ud for den ønskede række!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 20. januar 2012:
Kristian Dam Mortensen i "klub 2000"!
Kristian Dam Mortensen, BBTK har rundet 2000 ratingpoint efter BM
Efter et flot BM med finaleplads i Herre Klasse 1, er 17-årige Kristian Dam Mortensen som den femte bornholmske spiller kommet op på 2000 ratingpoint!
Kristian ligger på den seneste opdaterede ratingliste med lige nøjagtige 2000 point, der er dog stadig et stykke vej op til de tre bedst placerede.
Her er de bedste bornholmske ratings:
Carsten Egeholt, Hasle | 2539 point |
Per Møller, Knudsker | 2224 - |
Jan Haagensen, BBTK | 2205 - |
Lasse Koefoed, BBTK | 2050 - |
Kristian Dam Mortensen, BBTK | 2000 - |
Jan Haagensen nærmer sig Per Møller på listen, mens Carsten Egeholt kun har spillet 5 kampe i Danmark i denne sæson, da han for det meste spiller i Holland.
Den største succes efter BM står Benjamin Lillelund, BBTK dog for, da han med et plus på hele 99 point, nu har 1609 ratingpoint, og tager et stort hop op ad på listen. Flot af 1. års drengespilleren!
--- o O o ---
Skrevet af Kenny Jensen d. 19. januar 2012:
Tid til medlemsregistrering!
Kære alle
Så er det tid til medlemsregistrering igen.
Jeg vil opfordre alle klubber til at få registreret alle medlemmer, som har betalt mindst 2 mdr. kontin-gent i 2011.
Sidste år skulle I betale kr. 85,- pr. medlem – det skal man IKKE i år – da det nu er GRATIS at regi-strerer medlemmer, men alt afgørende for Dansk og Bornholmsk Bordtennis, at vi får alle med.
Har du allerede indberettet og du kommer i tanke om, at alle vist ikke kom med, så kan du gøre det igen frem til 1. februar og har du smidt koden væk, så ring til DBTUs kontor 43262110 og få hjælp.
Mange sportslige hilsner
Kenny Jensen, Formand for BBTU.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 18. januar 2012:
Resultater fra BM
Det var ikke kun i Herre og Dame klasse 1 der blev spillet Bornholmsmesterkaber i den forgangne weekenden, der blev også afviklet mange andre rækker.
I Herre klasse 2 blev det lidt overraskende drengespilleren Benjamin Lillelund, BBTK der løb af med titlen efter en finalesejr på 3-1 over Bo Mogensen, Tejn. I semien blev det til revanche for nederlaget i Drenge A finalen, da Emil Mads Møller, BBTK blev overvundet sikkert 3-0. Bo vandt i den anden semi med 3-1 over Nicolaj Jensen, Nyker. De to drengespillere vandt også doublefinalen med 3-2 over VilmerFunch/Bo Mogensen, Tejn.
I Herre klasse 3 blev forhåndsfavoritten Nicolaj Jensen allerede slået ud i puljen, og så var det isted-et Nichlas Kofoed, Knudsker der vandt med en finalesejr på 3-1 over Karoline Dam Mortensen. Tabene semifinalister var far og søn John og Kasper Funk, Knudsker. I double fik Nicolaj lidt revan-che for sin sløje indsats i single, da han vandt sammen med Kurt Rønne over Nyker klubkammerat-erne Torben Larsen/Michael Hansen.
Herre klasse 4 vandtes af Steen Andersen, Knudsker med 3-0 over klubkammeraten Patrik Jørgen-sen. Doublen gik til Henrik Kofod-Nielsen/Kasper Kofoed, Østermarie.
I ungdomsrækkerne blev det til den ventede sejr til Lasse Kofoed over Kristian Dam Mortensen på 3-1 i Herrejunior A, med Benjamin Lillelund og Emil Mads Møller som bronzevindere. Lasse blev 3-dobbelt vinder i junior, da han vandt doublen med Kristian og Mixed med Nicoline Koefoed.
Damejunior A vandtes af Katrine Riis, BBTK over Zandra Jensen, Tejn og Katrine vandt også doublen med Petrine Borgen, Hasle som makker. Herrejunior B gav sejr til Oscar M. Møller, BBTK over Patrik Jørgensen, Knudsker.
Øvrige række resultater: Herre Kl. 1 double: 1. Jan Haagensen/Jens Koefoed, BBTK 2. Lasse Koefoed/Kristian D. Mortensen, BBTK. Kl. 1 Mixed: 1.Jan Haagensen/Nicoline Koefoed, 2 Kristian og Karoline D. Mortensen. Old Girls: 1. Laila Riis, Hasle, 2. Betina Haagensen, Hasle, 3. Åse Thorsen, Knudsker.Vet. 40: 1. Jens Koefoed, 2. Kurt Olesen, RIK. Vet. 50: 1. Ejvind A. Pedersen, Poulsker, 2. Kenny Jensen, Hasle. Vet. 60: Ejvind A. Pedersen, 2. Holger Brandt Kofoed, Tejn. Vet. 50 double: 1. Vilmer Funch, Tejn/Flemming Steenberg, RIK, 2. Michael Eggersborg/Ejvind Pedersen, Poulsker. U21: 1.Katrine Riis, BBTK, 2. Katcha Engel Pedersen, Knudsker.
Drenge A: 1. Emil Mads Møller, BBTK, 2. Benjamin Lillelund, BBTK. Drenge B: 1. Mathias Olesen, Knudsker, 2. André Jørgensen, BBTK. Pige A: 1. Nicoline koefoed, BBTK, 2. Karoline Dam Mortensen, BBTK. Dr./Pige double: 1. Nicoline Koefoed/Karoline D. Mortensen, BBTK, 2. Emil M. Møller/Benjamin Lillelund, BBTK. Mixed: 1.Benjamin Lillelund/Petrine Borgen, BBTK, 2. Mathias Olesen, Knudsker/Emily Mogensen, BBTK. Yngre Drenge A: 1. Oscar M. Møller,BBTK 2. Jonas Kofoed, Knudsker. Y.Dr. double: 1. Jonas kofoed/Oscar M. Møller, 2. Petrine Borgen/Mathias Dam, Hasle. Yngre Pige A: 1. Emily Mogensen, BBTK, 2. Petrine Borgen, BBTK. Yngre Dr. /PigeB: 1. Lukas Olesen, Knudsker, 2. Emily Mogensen, BBTK.
Hvis man vil have flere detaljer fra BM, kan man gå ind på Bordtennisportalen.dk /stævneresultater / og under arrangørklub skrive BBTU!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 18. januar 2012:
Programmet til Kval og Nordisk Top 12 er klar!
Det endelige program til henholdsvis NORDEA Kval Top 12 og NORDEA Nordisk Top 12 er nu færdigt og kan ses under de respektive faner i menulinjen her til venstre!
Efter programmets tilblivelse er der indløbet et afbud til Top 12 i Herre junior, hvorefter Viktor Stilling indtræder som reserve, og 1. reserven ligeledes indtræder i Kval Top 12!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 17. januar 2012:
Dansk mester til NORDEA Nordisk Top 12 i Rønne!
Efter et ærgerligt afbud fra den finske pigelandsholdsspiller - Sofia Erkhekki, er de to sidste spillere til gengæld klar til NORDEA Nordisk Top 12 i Rønne Idrætshal den 28. og 29. januar!
Det drejer sig om Sofie Helander fra Ås IF i Sverige, også den danske pige mester fra Smørum - Louise Jakobsen stiller op, og dermed må man sige at det er den absolutte pigeelite i Norden, der er til start i Rønne!
I kval top 12 Pige/yngre pigerækken er den jydske Yngre pigemester Tone Juhl Pedersen fra Sø-højlandet kommet med som den sidste deltager, så denne række også nu er komplet!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 16. januar 2012:
Jan H. for 26. og Nicoline for 1. gang!
Da man i weekenden havde afviklet Bornholmsmesterskaberne, kunne man - her i disse royale tider - konstaterer at det er "den gamle konge med en ny dronning", der sidder på den bornholmske bordtennistrone!
Kongen er selvfølgelig Hasle- og BBTK-spilleren Jan Haagensen, 48 som for 26. gang sikrede sig titlen i den bedste bornholmske herrerække!
"Kongen og dronningen" Jan og Nicoline sidder tungt på den bornholmske bordtennistrone! ( foto tv.: Jens Erik Larsen, Bornholms Tidende).
Og Jan, som ellers ikke har deltaget ved BM siden han vandt i 2008, gjorde det endda i overbevisende stil med 4-0 i både semifinalen mod Joachim Koefoed, BBTK, og i finalen mod førstegangs-finalist - 17-årige Kristian Dam Mortensen, BBTK!
Og selvom han blev presset alvorligt i de to første sæt i finalen, var der aldrig den store tvivl! Kristian bragte sig foran 9-8 efter nogle fantastiske bolde i første sæt, men Jan udlignede til 9-9. Og her viste han sin rutine, ved pludse-lig at ændre serv, og servede to gange baghåndsserv som gav pote direkte, da Kristian brændte sine forhåndsloop og tabte sættet. Også andet sæt var tæt, men igen tog Jan de afgørende bolde og vandt 11-9. Derefter var der ikke mere spænding og de næste sæt blev vundet sikkert 11-6 og 11-1!
Et fortjent mesterskab til Jan Haagensen, og selvom rækken ikke var ligså stærk som sidste år, hvor spillere som Carsten Egeholt, Per Møller, Morten Lind og Jeppe Koefoed deltog, så er det nok tvivl-somt om der er nogen bornholmske spillere som kan slå ham iøjeblikket, hvor han er bedre end set i flere år - Knudsker-spilleren Per Møller er måske uenig?!
I Dame single blev det til gengæld til en ny mester (dronning) for tredje år i træk, idet den kun 13-årige Nicoline Koefoed, BBTK blev én ligeså sikker vinder! Og det selvom 2010 mesteren Katrine Riis og vinderen fra 2011 Karoline Dam Mortensen stillede op!
Men "Dronning" Nicoline ser ud til at være løbet lidt fra sine veninder og nærmeste konkurrenter, og vandt rimeligt overbevisende i finalen mod Karoline med 4-0. Det blev, som det plejer mellem de to, til en flot kamp med mange gode dueller, men med Nicoline lige en lille smule ovenpå hele tiden, og derfor var der ikke den store tvivl - en fortjent mester! For Karoline til gengæld var det ikke noget sjovt mesterskab efter hun vandt hele 8 titler sidste år blev det kun til en enkelt denne gang - i Drenge/pige double sammen med Nicoline!
Resultater fra de to bedste seniorrækker:
Herre kl.1 Kvartfinale: Joachim Koefoed-Kenny Jensen 4-0 og Kristian Dam Mortensen-Jens Koe-foed 4-1.
Semi: Jan Haagensen-Joachim 4-0 og Kristian-Lasse Koefoed 4-0.
Finale: Jan-Kristian 11-9 11-9 11-6 11-1.
Dame Kl.1 Semi: Nicoline Koefoed-Betina Haagensen 4-0 og Karoline Dam Mortensen-Katrine Riis 4-0.
Finale: Nicoline-Karoline 4-0.
Læs mere om de øvrige resultater i de kommende dage!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 13. januar 2012:
Spændende BM i weekenden!
Når der i weekenden afvikles Bornholmsmesterskaber i Hasle Hallen, kan man se frem til mange spændende kampe.
Man kan også i en tid med faldende stævneinteresse på Bornholm, glæde sig over at BM trods alt holder niveau og har cirka samme antal starter som sidste år!
I forbindelse med mesterskaberne, kåres henholdsvis årets spiller og årets leder, og så selvfølgelig en masse nye bornholmske mestre.
I skrivende stund ser det ikke ud til at den forsvarende mester i Herre Elite single (klasse 1), Carsten Egeholt deltager, hvilket så betyder at der skal kåres én ny mester. I Dame Elite forsvarer Karoline Dam Mortensen sin titel fra sidste år, hvor hun for øvrigt satte rekord med hele 8 titler, spændende at se om hun kan forsvare dem.
I Herre Elite/kl. 1 har mesteren fra 2010 og nr. 2 fra sidste sæson, Per Møller, Knudsker heller ikke meldt sig til, men til gengæld har den 25-dobbelte mester – Jan Haagensen, Hasle – meldt sig under fanerne for første gang siden han vandt i 2008, og må derfor være storfavorit! Outsiderne må så være Lasse Koefoed, Kristian Dam Mortensen og en anden af veteranerne – Jens Koefoed - alle fra Hasle!
Karoline Dam Mortensen, BBTK vandt 8 titler sidste år, spændende om hun kan forsvarer nogle af dem?!
Dame Elite/kl. 1 bliver særdeles interessant idet den for-svarende mester, Karoline får hård konkurrence fra Nico-line Koefoed, mens mesteren fra 2010, Katrine Riis bliver en farlig outsider! Og måske kan veteranen Laila Riis også drille sine meget yngre modstandere?!
Vi følger op på resultaterne fra mesterskaberne her på hjemmesiden.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 12. januar 2012:
Forældre-kursus aflyst!
Det Forældre-kursus som BBTU i samarbejde med DBTU skulle afholde den 16. januar, er des-værre blevet aflyst pga. for få tilmeldinger - helt præcist var der kun tre forældre der havde vist interesse!
Om man igen på et senere tidspunkt prøver på ny, at afholde kurset vides i skrivende stund ikke.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Jørgensen d. 10. januar 2012:
Landelsmesterskab og KnIF-Grand Prixstævne
Hej alle Bordtennis venner
Jeg vil lige huske spillere og ledere og klubber på at tilmelding til Landsdelsmesterskaber og Knuds-ker I.F. Grandprixstævne snart er op over, så få fat i jeres leder og tilmeld jer eller se på jeres op-slagstavle i klubben.
Tilmelding skal ske via jeres klub igennem Bordtennisportalen eller hvis der er problemer, så ring eller mail tilmelding til Finn Jørgensen
Vi håber I vil tilmelde mange ude i klubberne, så vi kan få nogle gode stævner til gavn for bordten-nissporten på Bornholm.
Tilmeldingsfrister er følgende :
Landsdelsmesterskab er sidste tilmelding
mandag d. 16. januar
Knudsker I. F. Grandprixstævne er sidste tilmelding
søndag d. 29. januar
Yderligere er indstillingsskema til Årets leder og spiller fremsendt til klubberne, så kom med nogle gode emner ude i jeres klubber.
Med venlig hilsen
Finn Jørgensen
DGI / KNIF
NB! Se stævneindbydelser under fanen Kursus/stævne info i menulinjen!
--- o O o ---:
Skrevet af Finn Hansen d. 10. januar 2012:
NORDEA sponsor for Top 12!
Det er lykkes for BBTU, at få NORDEA bank til at sponserer Kval Top 12 for ungdomsspillere og Nordisk Top 12 for Pigespillere, så de to sideløbende turneringer som afvikles i Rønne Idrætshal den 28. og 29. januar, istedet nu hedder henholdsvis: NORDEA Kval Top 12 og NORDEA Nordisk Top 12.
Man kan læse mere om de pågældende turneringer i menulinjen til venstre!
--- o O o ---:
Skrevet af Finn Hansen d. 9. januar 2012:
Træning med Mattias Syrén!
TV2 Bornholm viste et indslag fra weekendens træningssamling i Hasle med tidligere landstræner, svenskeren Mattias Syrén og man kan se det ved at klikke på linket til TV2 Bornholm herunder.
Desværre kan vi ikke få det direkte link til at virke, men hvis man går ind i øverste menulinje under: Net TV / TV arkivet / 8. januar / "Svensk træner besøger Bornholms bordtennis" - skulle det være muligt.
--- o O o ---:
Skrevet af Finn Hansen d. 6. januar 2012:
Kort nyt!
* Tilmeldingerne til Kval Top for ungdomsspillere er nu indløbet, og deltagerlisterne kan ses under fanen Kval Ungdoms Top 12 i menulinjen til venstre.
* Hele 7 bornholmske spillere deltager i Kval Top 12 i Rønne Idrætshal i weekenden 28. og 29. januar. Det drejer sig om: Lasse Koefoed, BBTK (Herrejunior), Emil Mads Møller, BBTK (Drenge), Katrine Riis, BBTK, Katcha Engel Petersen, Knudsker, Zandra Jensen, Tejn (alle i U21/Dame-junior), Emilie Mogensen, BBTK og Petrine Borgen, BBTK (begge i Pige/Yngre Pige). Theis Peder-sen, BBTK havde egentligt også kvalifceret sig i Yngre Drenge, men han har valgt at stoppe med bordtennis.
* Udover Kval Top 12 i Rønne bliver der også afviklet Nordisk Top 12 for Pigespillere, og her er Bornholm repræsenteret ved Nicoline Koefoed og Karoline Dam Mortensen begge fra BBTK. Der deltager spillere fra Sverige, Finland, Norge og selvfølgelig Danmark i denne sideløbende turnering!
* Der afvikles træningssamling i Hasle hallen i weekenden under ledelse af den tidligere landsholds-træner - svenske Mathias Syrén! Udover de bornholmske spillere, deltager også Sophie Walløe, Sofie Egeholt Bang begge Ballerup samt Mette Skjoldager Hansen, Roskilde som sparingspartnere!
--- o O o ---:
Skrevet af Finn Hansen d. 3. januar 2012:
Husk Forældrekursus!
Vi skal minde om det Samlet forældrekursus, som afholdes i Hasle Klubhus den 16. januar
kl. 18:30-22:00 - tilmeldingsfrist 8 dage før!
Se indbydelsen under fanen Kursus/stævne info i menulinjen.
--- o O o ---:
Skrevet af Finn Hansen d. 3. januar 2012:
BM-program klar!
Så ligger programmet til Bornholmsmesterskaberne klar og kan ses under fanen Kursus/stævne info i menulinjen til venstre!
Mesterskaberne er også 2. afdeling af Bornholms Tidendes Grand Prix og Bredde Grand Prix´et, og det afvikles i weekenden 14. og 15. januar 2012 i Hasle hallen.
Er man ikke tilmeldt kan det stadigt nåes ved at møde frem senest en halv time før rækkestart, og til-melde sig på en Drive in plads - såfremt der er flere ledige pladser i rækken!
--- o O o ---:
Skrevet af Finn Hansen d. 3. januar 2012:
DGI Nybegynderstævne 3
DGI indbyder til det 3. Nybegynderstævne den 22. januar 2012 i Knudsker F´s Klubhus. Indbyd-elsen kan ses under fanen Kursus/stævne info i menulinjen til venstre!
--- o O o ---:
Skrevet af Finn Jørgensen d. 2. januar 2012:
Knudsker indbyder til Grand Prix stævne!
Hermed indbydelse til Grandprix stævne i Knudsker I.F.
Alle der der vil have grandprixpoint, skal måske tilmelde sig her, da det er sæsonens sidste stævne, hvor i kan samle point sammen, for at komme med i finalen.
Grandprix Finaler er følgende datoer:
8. marts 2012 for Damer og Junior A
14. marts 2012 for klasse 2 - 3 - 4
15. marts for klasse 1
Så kom ud af starthullerne, der der virkelig er meget at kæmpe for.
mvh
Finn Jørgensen
NB!Indbydelse og Grand Prix stillinger (Bredde) kan ses under fanen Kursus/stævne info i menu-linjen til venstre!
--- o O o ---:
Skrevet af Finn Hansen d. 30. december 2011:
Kenny vinder lederpris!
Kenny fik overrakt blomster og hæder af Bornholms Tidende, da han blev kåret som
årets ledernavn på Bornholm (foto af Allan Rieck/BHT)
BBTU´s formand, Kenny Jensen, blev onsdag d. 28. december fuldt fortjent kåret som årets leder-navn på Bornholm, ved et lille arrangement i Hasle Klubhus.
Det eneste der er at sige til det er: det var også bare på tide! Man kan kun undre sig over at det ikke sket meget før?!
Kenny har igennem mere end fyrretyve år ubestridt været bornholmsk bordtennis primus motor, både for Hasle IF´s bordtennisafdeling, for bornholmsk bordtennis eliteoverbygning BBTK, samt de seneste år som formand for Bornholms bordtennisunion. Sidstenævnte post var egentlig ikke en post som Kenny ønskede at bestride, men da ingen andre meldte sig, ja så tog han også denne ansvars-fulde opgave på sin kappe!
Men det Kenny Jensen brænder mest for er dog arbejdet med de bornholmske ungdomsspillere, hvor han igennem BBTK yder en kæmpe indsats med at organisere, træne og rejse med den talentfulde ungdom - land og rige rundt! Og Kenny har en stor ære for de fantastiske resultater de bornholmske spillere opnår i disse tider.
Der skal her fra hjemmesiden lyde et kæmpe TILLYKKE MED HÆDEREN!
--- o O o ---:
Skrevet af Finn Hansen d. 24. december 2011:
Vi holder juleferie!
Vi her på hjemmesiden holder juleferie fra den 24. december til den 1. januar - begge dage inkl. Dog vil debatsiden og Kval ungdoms Top 12 blive opdateret løbende!
Glædelig jul
og
godt nytår til alle!
--- o O o ---:
Skrevet af Finn Hansen d. 22. december 2011:
Se debatindlæg!
Der er kommet flere indlæg på debatsiden! Der bliver lagt op til en debat om det er blevet for dyrt at spille bordtennis, og om Bordtennisportalen fungerer optimalt?!
Gå ind og se indlæg og deltag måske selv i debatten - Debatsiden/Se indlæg i menulinjen til venstre.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 21. december 2011:
Toplister opdateret!
Så er alle toplisterne for de bornholmske rækker blevet opdateret, og herunder kan ses de enkelte rækkers top 5 ved at klikke på linket:
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 21. december 2011:
Halvvejsstatus af holdturneringen!
Her ved juletid er det jo meget almindeligt at lave en halvvejsstatus af holdturneringen, og se på hvad der er sket i de enkelte rækker!
Bornholmsserien: Her er det jo næsten tradition, at Hasle IF dominerer rækken. Forrige år var der fire Hasle-hold i slutspillet, og sidste år var det med alle tre hold blandt de sidste fire! Men sådan ser det nu ikke ud til at gå i denne sæson. Godt nok er det med Hasle på 1. og 2. pladsen, men på de næste slutspilspladser ligger RIK 1 og 2! Først på 5. pladsen kommer Hasle 1, og de kan godt få svært ved at komme med i de afgørende kampe til foråret. Hasle har også mistet en hel del spillere fra Bornholmsserien de seneste sæsoner, og bl.a. er de fire spillere der udgjorde det ene Hasle-hold i sidste sæson forsvundet (Morten Lind, Jeppe Koefoed, Olav Hansen og Finn Hansen).
De to øvrige hold i rækken - Tejn og Poulsker - er chanceløse og kan vel kun hente point mod hin-anden. Sidstnævnte har også mistet spillere, mens Tejn dog alligevel stod for en af de mere over-raskende pointgevinster, ved at spille 5-5 mod Hasle 1, specielt takket været Svend-Erik Hansens overraskende sejr over Lasse Koefoed, som ikke virker ligeså suveræn som i sidste sæson, hvor han gik ubesejret igennem. Han har også tabt til Kurt Olesen, RIK.
Den mest iøjnefaldende spiller er dog Nicoline Koefoed, Hasle som har imponeret ved at vinde 13 af sine 18 kampe - toplisten føres dog af Kristian Dam Mortensen som har vundet 16 sejre i 18 kampe!
Serie 1: Tejn 2 kan i denne række godt ligne en vinder af grundspillet. I hvertfald fører man med to point foran Knudsker, og man har også nr. 1 og 2 på toplisten (Vilmer Funch og Bo Mogensen). Men i princippet er det kun RIK 4 som ikke er i spil til en slutspilsplads!
Serie 2: Hvis Svaneke - som er nye i serie 2 - stillede med stærkeste hold hver gang ville de vinde rækken suverænt! Jesper Jørgensen og Allan Sørensen (tidligere Ølstykke) har måske ligefrem Bornholmsserie-niveau, men da de ikke er med hver gang, er det blevet til en del pointtab med en 3.plads til følge. Istedet har Hasle 4 lagt sig sikkert på 1. pladsen uden pointtab! Kun RIK 7 er uden chance for slutspilsplads i denne jævnbyrdige række.
Serie 3: Der er kun fem hold i denne række, og her har Nyker 3 og Østermarie 1 lagt sig i spidsen, begge med 14 point. Iøjeblikket ser Knudsker 4 ud til at blive sorteper på 5. pladsen og gå glip af slutspil, men det kan dog hurtigt ændre sig, da de ikke er langt efter de øvrige hold!
Veteran A: RIK 3 fører her foran RIK 2, men det er svært at sige hvordan denne række ender, idet der kun er fem point mellem nr. 1 og nr. sidst! Preben Thorsen og Kurt Olesen begge RIK fører toplisten!
Veteran B: Også her er det jævnbyrdigt. RIK 4 og 5 fører an, men igen er der kun fem point mellem nr. 1 og nr. sidst! Leif Kristoffersen, RIK fører toplisten.
Ungdom 1: Her har vi nok holdturneringens mest suveræne tophold. Hasles Benjamin Lillelund og Theis Pedersen er niveauer foran sine modstandere, hvor kun Oscar Møller fra Knudsker kan matche dem! Der er dog hård kamp om 2. pladsen, men den indtages iøjeblikket af Knudsker 1.
Ungdom 2: Her har Svaneke tre hold med hvor der skifte livligt ud, og det ser ud til at man kunne have haft dobbelt så mange hold med! Dejligt at se med så mange nye ungdomsspillere, det kunne dog også være godt at se dem ude til stævnerne! Det ser ud til det bliver Nyker 2 og 3 samt Hasle 3 der kommer til at slås om det, men Svaneke 3 har muligheder for at nå op!
Det bliver spændende at følge de forskellige rækker, og se hvordan det hele ender!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 19. december 2011:
Kval Top 12 og debatsiden!
Der er et nyt indlæg på debatsiden. Se det under fanen Debatsiden/Se indlæg i menulinjen til venstre!
Angående tilmelding til Kval Top 12, så vil tilmeldingsmailen ikke blive besvaret. Så man må gå ind under den respektive række og se om man er blevet registreret! Der bliver opdateret dagligt!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 17. december 2011:
Kort nyt!
* Der er nyt indlæg på debatsiden. Se det under fanen Debatsiden/Se indlæg i menulinjen til venstre!
* Som nogen sikkert har opdaget, er der kommet en ny fane i menulinjen til venstre der hedder:
Kval Ungdoms Top 12 og det er jo pga. at BBTU står for arrangementet. Man kan under fanen se hvem der er blevet udtaget, foretag tilmelding og læse om andre praktiske informationer. Turne-ringen afvikles i Rønne Idrætshal den 28. og 29. januar!
* Jule og nytårspausen nærmere sig, også for holdturneringen. I løbet af de næste par dage vil de sidste opdateringer af toplisterne i de bornholmske rækker blive lagt ud - de kan ses ved at klikke på Holdturnering og topliste (for de enkelte rækker) i menulinjen.
* Vi holder juleferie her på hjemmesiden fra den 23. december til og med den 2. januar, dog vil debat indlæg på debatsiden stadig blive opdateret.
* DGI bordtennis har udsendt deres indbydelse til Landsdelsmesterkaberne 2012 (AM) som afvikles i Søndermarkshallen den 4. og 5. februar 2012! Indbydelsen og tilmeldingsblanketten kan ses under fanen Kursus/Stævne info.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 11. december 2011:
HUSK: tilmeldingsfristen til BM 2012!
Det nærmere sig tilmeldingsfristen til Bornholmsmesterskaberne i Hasle hallen den 14. og 15. januar 2012!
Fristen er senest den 19. december - se indbydelsen under fanen Kursus/stævne info i menulinjen her til venstre. Klubberne opfordres til at bakke op omkring mesterskaberne, så vi kan få et godt og spændende stævne.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 11. december 2011:
2. division Øst herrer: to kampe ét point!
BBTK´s herrehold i 2. division Øst fik ét enkelt point ud af anstrengelserne i weekendens to ude-kampe, hvilket var lidt som man på forhånden havde håbet.
Pointet kom allerede om lørdagen da man var på besøg i Helsingør, hvor hjemmeholdet ellers var knebne favoritter, specielt efter sundbyspillerne havde vundet i Hasle med 10-4!
Men BBTK´erne kæmpede godt, og på trods af at begge doubler blev tabt fik man altså 7-7.
Specielt Per Møller var godt spillende og vandt alle sine tre kampe, Jan Haagensen vandt to men tabte til defensive Jes Arder som ikke er Jans livret. Det er til gengæld guf for Kristian Dam Morten-sen som igen slog Jes sikkert! Lasse Koefoed vandt også én kamp.
Søndag gjaldt det topholdet fra Københavns BTK, og det blev for stor en mundfuld - idet hjemme-holdet vandt sikkert 10-4, uden den store spænding - kun Per og Jan kunne matche københavn-erne og vandt to kampe hver, dogvar Sune B. Larsen for stærk for de to bornholmere!
Desværre for BBTK så fik nærmeste konkurrent i nedrykningsstiden- Amager - tre point ud af week-endens kampe, og er nu foran med samme antal point lige over stregen.
BBTK skal først spille næste kamp den 25. februar, hvor man på udebane møder selvsamme Amager, en kamp som skal vindes hvis man vil nå amagerkanerne!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 9. december 2011:
"PAS PÅ - KINESERNE KOMMER"!
I gamle dage sagde man "pas på - russerne kommer", men det kan meget passende i dansk bord- tennis anno 2011 - omskrives til: "kineserne kommer"!
Det er nemlig ikke kun på verdensranglisten at kineserne dominerer med 6 spillere blandt de 10 bedste - næeh på den danske rangliste (rating) er der hele 7 kinesere blandt de 17 bedste - det drejer sig om følgende spillere:
Guo Kai, KBTK (2)
Huang Hou Yu, Nørreå (6)
Li Moding, Søhøjlandet (8)
Jiang Chang Hong , Holme Olstrup (9)
Yonghui Liang, Greve (11)
Fan Gao, Roskilde (12)
Wang Wen Jie, Nørreå(17)
Derudover finder man også 1 brite, 1 svensker og og 1 sydamerikaner blandt de 17 bedste!
Så man må sige at dansk topbordtennis domineres af udlændinge - ligesom i mange andre danske sportsgrene. Man kan så diskuterer om det gavner eller skader dansk bordtennis?!
Heldigvis - kan man sige - er det dog stadig en dansker der topper ranglisten, nemlig den danske mester Kasper Sternberg Sjelle, mens Allan Bentsen er nr. 3!
Bedste bornholmske spiller er Carsten Egeholt, Hasle som er nr. 33 - Per Møller, Knudsker er nr. 159, Jan Haagensen, Hasle nr. 183 og Lasse Koefoed, Hasle nr. 308.
Hos damerne er der 4 kinesere blandt de 5 første - her er succesfulde og formstærke Nicoline Koefoed, BBTK sprunget helt op som nr. 29 i Danmark, mens Karoline Dam Mortensen og Katrine Riis begge BBTK, er henholdsvis nr. 74 og nr. 85.
Spændende bliver det og se, hvor langt tid der går før vi har én bornholmsk pige blandt de 10 bedste?!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 9. december 2011:
2. division Øst herrer: to kampe i weekenden
BBTK´s herrehold i 2. division Øst spiller to udekampe i weekenden. Lørdag kl. 14 møder man Hel-singør som ligger to pladser over bornholmerne med 3 points forspring. Derfor er det vigtig at få point ud af matchen hvis man vil holde snor i spillerne fra sundbyen!
Jan Haagensen, BBTK - her i en lidt yngre udgave (1973) - skal forsøge at fortsætte det gode spil, som han har vist i 2. division i denne sæson!
Søndag kl. 10 bliver det straks svære, når man møder det suveræne tophold - Københavns BTK. Københavnerne har kun sat et point til - og det var sjovt nok mod BBTK! Så hvem ved måske ligger der yderligere et point og venter på bornholmerne.
BBTK´s damer i 1. division holder ekstra lang juleferie, idet man først skal spille igen til marts! Der afvikles dog en samling i weekenden den 21. og 22. januar 2012 uden bornholmsk deltagelse, men det betyder også at BBTK-pigerne kan gå på juleferie som tophold i rækken.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 7. december 2011:
"Maze is back in business"
Efter her til eftermiddag at have siddet og fulgt Michael Maze i Super Cup på Jaola TV, må man konstaterer at han er tilbage i verdenstoppen!
Michael Maze tilbage med manér efter sin lange skadespause.
Efter i semifinalen at have udspillet russiske Alexei Smirnov med sikre 4-1, strøg han helt til tops i den præstigefyldte tur-nering og med en finalesejr over Dimitrij Ovtcharov, Tysk-land sikrede sig 50.000 dollars i førstepræmie.
Maze havde allerede i den indledende pulje besejret den el-lers så formstærke tysker, og desuden slået både russeren Kirill Skachov og tyskeren Batian Steiger.
Michael Maze viste ud over flot offensivt spil, også stor mental styrke og fokus, da han i finalen vendte kampen - bagud 0-2, hvor Ovtcharov totalt sad på spillet. Maze tog fra starten af tredje sæt styringen og initiativet og holdt det faktisk resten af matchen som aldrig set før, bragte sig foran 3-2 i sæt og selvom tyskeren lidt heldigt sikrede sig 6. sæt 11-8 via nogle kantbolde, så ændrede det ikke noget!
I syvende og afgørende sæt fik Maze for alvor gang i det ellers lidt kedelige publikum i den russiske by Ekatarinenburg, hvor han iøvrigt spiller for den lokale klub UMMC og derfor nærmest var på hjemmebane - og efter flere fantastiske bolde bragte sig foran både 6-0 og 7-1, for til sidst at kunne slå den afgørende bold ind og vinde sættet 11-6!
En meget flot turneringssejr og et utroligt come back efter næsten 1 ½ års pause pga. skader for Michael Maze - vigtigt for ham og også vigtig for dansk bordtennis, som i den mellemliggende periode er gået fra top tre i Europa til B-nation. Forhåbenlig kan vi nu få en "Maze effekt" som bringer os op blandt de bedste igen, og få vores mange talentfulde landsholdsspillere til at slå igennem.
Forhåbentligt vil det også kunne mærkes ude i klubberne med flere nye medlemmer - det er vigtig vi har nogle stjernespillere som de unge kan se op til!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 6. december 2011:
Flotte BBTK resultater i Tomelilla
BBTK opnåede flere flotte resultater, da man i weekenden deltog på den anden side af vandet i "Tomelillaspeglen" i selvsamme Tomelilla!
Det bedste resultat opnåede Benjamin Lillelund ved i stævnets sidste kamp, at vinde Herrejunior 17 rækken. Efter i semifinalen at have vundet sikkert 3-0, strøg Benjamin helt til tops ved at besejre Alexander Albaek, Åstorps BTK, som i sin semi havde slået BBTK´s Theis Pedersen, med de tætte cifre 11-7 11-9 11-13 11-8. Flot når man tænker på at Benjamin kun er første års drengespiller!
Benjamin Lillelund, BBTK (tv.) viste gode takter ved det svenske stævne, og vandt Pojkar 17 rækken.
Benjamin opnåede også én tredjeplads i Pojkar 15 efter 1-3 nederlag i semifinalen til Melker Nilsson, Sjöbo BTK, mens det "kun" blev til én niendeplads i den række hvor han egentligt høre til - Pojkar 14!
Her spillede Emil Mads Møller sig til gengæld i kvartfinalen inden han tabte 1-3 til Jens Adolfsson fra Kristianstad.
Emil nåede også kvarten i Pojkar 15 hvor han tabte efter fem sæt. Og minsandten om ikke det også blev til en kvartfinale i Herrsingel 4 hvor den senere finalist Jens Isaksson, IF Ale blev endestationen efter et 1-3 nederlag.
Emils lillebror, Oscar, opnåede niendepladser i både Pojkar 11, ligesom Jonas Kofoed, og i Pojkar 12, hvor Theis Pedersen spillede sig helt i kvartfinalen inden det blev til et knebent nederlag til Ben-jamin Ljungberg, Malmö FF med cifrene 10-12 7-11 14-12 5-11.
Så alt i alt flotte resultater og en god tur i det svenske for BBTK-spillerne.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 5. december 2011:
Nicoline Koefoed vinder to rækker i Odense!
BBTK-spilleren Nicoline Koefoed havde stor succes i weekendens Grand Prix-stævne i Odense!
Det blev til to række-sejre i henholdsvis Pige og Damejunior, hvilket må siges at være imponernede, da Nicoline som bekendt kun er 1. års pigespiller.
Som Danmarks pt. bedste pigespiller, beviste Nicoline sin styrke og kørte lige igennem Pige A uden de store problemer, og efter sejre i kvarten over Anisha Iyer, Greve 3-0 og semien 3-1 over Rikke Holst Willadsen, Brønshøj stod hun i finalen overfor Sofie Egeholt Bang, Ballerup (datter af Born-holmsmesteren - Carsten Egeholt). Men heller ikke her var der de store problemer, og via 2-0 blev det til en sikker 3-1 sejr. Karoline Dam Mortensen, BBTK nåede kvartfinalen, hvor hun tabte knebent 2-3 til selvsamme Sofie Egeholt Bang.
Var triumfen måske ventet i pigerækken, så var det noget mere overraskende, at Nicoline også strøg helt til tops i Damejunior A. Men endnu engang beviste hun at der ikke er ret mange ungdomsspillere der kan slå den gæve bornholmske pige iøjeblikket.
Efter en sikker 3-1 i kvartfinalen over Anne-Sophie Andersen, Søhøjlandet stod hun overfor den pt. største udfordring - Sophie Walløe, Ballerup, og her var det ved at gå galt da hun efter en 2-0 føring smed 3. og 4. sæt, men kom igen ind på sporet og sejrede 11-7 i 5. sæt.
Finalen gik mere smertefrit, da Louise Karoline Jakobsen fra Smørum blev slået 3-1.
De bornholmske piger stillede også op i U21 A og Dame Elite rækkerne, og her er modstanden stadig for stor, om end Nicoline spillede sig i kvarten i U 21 efter sejr over Malene Kaag, Søhøjlandet. Her tabte hun til landsholdsspilleren Mie B. Jacobsen, Århus BTK 0-3. Karoline Dam Mortensen var uheldig at løbe ind i den senere vinder - kineseren Li Yi Zhen som stiller op for B75 fra Hirtshals, og det blev en hurtig 0-3 afklapsning.
I Dame Elite røg begge piger ud efter de indledende puljer, dog tog Nicoline sæt fra Landsholds-spilleren Pernille Søndergaard, Nørreå, men da de to øvrige i puljen var de senere finalister Li Yi Zhen og Pernille Agerholm, Rønde (førstnævnte sejrede), så var ikke meget at gøre.
I herre Elite viste Allan "still going strong" Bentsen hvordan de der kinesere skal slås, og slog tre på stribe. I finalen vandt han 3-2 over Guo Kai, KBTK.
Øvrige resultater kan ses på Bordtennisportalen.dk (stævneresultater / OB).
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 2. december 2011:
Kort Nyt!
* DGI bordtennis og Knudsker IF inviterer til firmastævne den 8. januar 2012 i Knudskers Klub-hus. Man kan se indbydelsen under fanen Kursus/stævne info i menulinjen til venstre!
* RIK inviterer til det traditionelle Julehandicapstævne på Østre skole onsdag den 7. december kl. 18:30 - tilmeldingsfristen er allerede på mandag den 5. december og indbydelsen kan også ses under fanen Kursus/stævne info!
* BBTK spiller stævner i både Odense og Tommelilla her i weekenden. I Odense er det 3. afdeling af DBTU´s Grand Prix som afvikles, og her er det de stærke piger Nicoline Koefoed og Karoline Dam Mortensen der deltager! De er med i alt fra Pigerækken til Dame Elite, hvor nogle af Danmark bedste deltager. I Tommelilla er det Benjamin Lillelund, Theis Pedersen, Andre Jørgensen, Jonas Kofoed, Mathias Olesen samt brødrene Emil og Oscar Møller der repræsentere BBTK!
* Da Tejn og Hasle 1 tørnede sammen i Bornholmsserien forleden, så skete der en overraskelse af de store, idet den ellers så suverænt bedste spiller i rækken, 17-årige Lasse koefoed, Hasle, tabte til den rutinerede Tejn-spiller, Svend-Erik Hansen som netop har rundet de 60! Sejren blev endda rimelig sikker - 3-1, og det var Lasses første nederlag i denne sæson i rækken, og Svend-Eriks
præstation sættes yderligere i relief af, at Lasse gik ubesejret igennem Bornholmsserien i hele sidste sæson!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 1. december 2011:
Toplister klar!
Så ligger toplisterne for alle de bornholmske rækker klar, de kan ses ved at gå ind under fanen Holdturnering og klikke ud for de enkelte rækker.
Rækkerne vil cirka blive opdateret hver anden uge.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 29. november 2011:
Forældrekursus og toplister!
DBTU´s forældrekursus trin 1 og 2 er blevet slået sammen til et "Samlet forældrekursus", med lidt af det bedste fra begge kurser. Kurset afvikles den 16. januar 2012 i Hasle Klubhus - se link til indbyd-elsen under fanen Kursus/stævne info i menulinjen til venstre.
Hvad angår toplisterne for de bornholmske rækker, så er der nu fundet frem til en løsning, så BBTU selv får lavet toplister for de enkelte rækker! Listerne vil blive opdateret ca. hver 14. dag og skulle gerne være klar allerede fra den kommende weekend. Toplisten for Bornholmsserien er dog opdat-eret og kan ses under fanen Holdturnering her til venstre. De øvrige links kommer altså til at fungerer sidst på ugen!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 23. november 2011:
Klubber - HUSK tilmelding til Udviklingsprojektmødet!
Tilmeldingsfristen til Udvilingsprojektmødet på mandag den 28. november i Hasle Klubhus, er SENESTden 26. - til Kenny Jensen, BBTU!
Mandagens møde starter kl. 19 og slutter ca. kl. 20:30. På mødet diskuteres udviklingsmulighederne for bornholmsk bordtennis og klubberne - med inputs til udvikling i medlemstal og hvordan klubberne kan støttes i lokalområdet.
Inden mødet har BBTU og DBTU et møde (kl. 17:30-19) om den indgået Udviklingsprojektaftale med Dansk Idræts Forbund!
Klubberne opfordres til at møde talstærkt op - det er Bornholms bordtennisfremtid det handler om!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 22. november 2011:
Kort nyt!
*DGI´s 2. afdeling af Nybegynderstævnet afvikles den 11. december. Indbydelsen kan ses under fanen Kursus/stævne info i menulinjen til venstre.
* Der havde indsneget sig et par fejl i Historie & Statistik i menulinjen under BM-vindere, hvor det ikke var Benjamin Lillelund der vandt Drenge A 2011 men derimod Karoline Dam Mortensen, mens det var Katcha Engel Petersen, Knudsker der vandt Damejunior A 2011 og ikke Karoline. Fejlene skulle hermed være rettet.
* Der var på BBTU´s hjemmeside 4565 antal besøgende i oktober måned. Til sammenligning var der i samme måned sidste år 2678 - altså en fremgang på 1887, og et snit på ca. 150 om dagen!
* Carsten Egeholt - som i Danmark repræsentere Hasle - slog Europamesteren igen! Det er godt nok Europamesteren og nr. 1 på europaranglisten for damer, kinesiskfødte Li Jiao som spiller for Holland - men alligevel! Og det var ikke første gang - det skete da hans hollandske klub spillede 1. semifinalekamp i Æresdivisionen. Carsten vandt også sin anden kamp, men det var desværre ikke nok, da de tabte holdkampen med 3-4.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 21. november 2011:
BBTK-pige udtaget til landsholdssamling!
Pigelandsholdsspilleren Nicoline Koefoed, BBTK er udtaget til, at deltage i landsholdssamlingen i den kommende weekend i Idrættens hus i Brøndby.
I samlingen, som står under landstræner Mads Sørensens kyndige ledelse, er følgende spillere udtaget:
Nicoline Koefoed, Bornholms BTK
Emma Højlund, SISU/MBK
Louise Karoline Jacobsen, Smørum
Sophie Egeholt Bang, Ballerup
Rikke Holst, Brønshøj
Katja Jagd, Greve
Sophie Walløe, Ballerup
Interessant i denne trup er det også, at Sophie Egeholt Bang er datter af Hasle-spilleren Carsten Egeholt og at Rikke Holst spiller på B-licens for BBTK´s 1. divisions damer.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 20. november 2011:
Fuldt hus til damerne!
Så foreligger også resultatet fra den sidste 1. divisionskamp - topkampen mellem nr. 1 og 2 - hvor BBTK mødte Virum/Sorgenfri´s veteraner!
Virum stillede op med genopstandene Pia Hansen og Lilian Adamsen - tidligere Møller, sidstnævnte har tidligere spillet Elitedivision for henholdsvis Helsinge og Virum. Men BBTK´erne lod sig ikke mærke, og selvom kampen var jævnbyrdig - indtil 4-3, ja så satte bornholmerne én slutspurt ind, vandt de sidste tre og sejrede 7-3.
Det betød fuldt hus til BBTK fire sejre i fire kampe, og holdet kan nu overvintre frem til marts på førstepladsen i rækken, dog har Virum og Hillerød kun tre point op og to kampe i baghånden, men chancen for at ta´ en af de to oprykningspladser er ihvertfald nu tilstede!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 20. november 2011:
Damerne kan - herrerne kan ikke!
BBTK´s herre- og damedivisionshold har i denne weekend været involveret i seks holdkampe, og det slap damerne ubetinget bedst fra!
Således fik damerne i 1. division seks af seks mulige point (sidste kampresultat mangler stadig), mens 2. divsion Øst holdet fik nul ud af fire mulige.
Herrene spillede lørdag mod bundholdet fra Hvidovre BK/KFUM som var uden point, inden mødet med bornholmerne. Men det blev der desværre ændret på, da hjemmeholdet hev en kneben 8-6 hjem. På trods af to sejre til både Jan Haagensen og Lasse Koefoed, samt sejre i begge doublerne, var det for stort et handikap at have to spillere - Kristian D. Mortensen og Jens Koefoed - som ikke vandt noget!
Søndagens kamp gik ikke meget bedre - nærmest tværtimod, da Virum/Sorgenfri sejrede sikkert med 12-2! BBTK startede ok, men da Kristian D. Mortensen tabte én kneben femsætskamp ved stillingen 2-3, gik gejsten og motivationen lidt af BBTK´erne, og det blev til relative klare nederlag i resten af kampene, som altså alle blev tabt. De to bornholmske sejre blev sikret af Per Møller, som havde afløst Jan Haagensen. Weekendens to nederlag betyder, at BBTK ligger under nedrykningsstregen som næstsidst, eet point foran Hvidovre som stadig er sidst.
Damerne som var til samling i Sorø, skulle revanchér sig fra en dårlig sidste samling, hvor det blev til tre nederlag og kun een sejr. Og BBTK´erne kom igen på rette spor, og viste at man høre til i toppen af 1. division!
Lørdag lagde man ud mod Herlev som man kun havde fået uafgjort mod i første indbyrdes opgør. Men denne gang ville bornholmerne det anderledes, om end man ligesom sidst smed en stor føring - 4-0, som blev til 4-4, inden Karoline Dam Mortensen og Mette Skjoldager vandt de to sidste kampe med knebne 3-2 sejre, og altså 6-4 til BBTK! På Herlev-holdet spillede iøvrigt den tidligere Hasle-spiller Winnie Munch.
Næste kamp var mod Holsted, og igen blev det en tæt kamp, men sejren blev sikret, da en velspil-lende Nicoline Koefoed med sin tredje sejr bragte BBTK foran 6-3, og så gjorde det ikke så meget at Mette tabte den sidste single 2-3.
Søndag gjaldt det så en af de nærmeste konkurenter i toppen af rækken - Ballerup - men bortset fra at Karoline havde fået det forkerte ben ud af sengen og tabte alle sine tre kampe, ja så så bornholm-erne sig ikke tilbage og vandt alle de øvrige kampe, og en sikker 7-3 sejr!
Der er foreligger ikke noget opdateret referat og resultat fra damernes sidste kamp søndag mod Virum - i skrivende stund?!
1. divison for damer holder nu - helt usædvanligt - 4 (FIRE!!!) måneders pause, og skal først spille igen i weekenden 17./18. marts 2012, hvor så topstriden afgøres og oprykkerne til Elitedivisionen findes. Og her spiller BBTK nu for alvor med!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 18. november 2011:
Divisionshold i kamp i weekenden!
2. division Øst herrer: skal i weekenden spille to udekampe. Lørdag møder man bundholdet Hvidovre KFUM og søndag gælder det Virum/Sorgenfri - begge kampe spilles kl. 11:30.
Jens Koefoed, Kristian Dam Mortensen og Lasse Koefoed er med begge dage, suppleret af Jan Haagensen (lør.) og Per Møller (søn.).
Weekendens hold i 1. division, er identisk med DM-vinderne fra Damejunior div. 2011, som ses på billedet her tv.!
1. division damer: skal igennem hele fire kampe i weekenden, mod henholdsvis Herlev, Holsted, Virum og Ballerup. Kampene bliver afviklet som en samling og foregår i Sorø.
BBTK stiller i formodet stærkeste opstilling, hvilket vil sige: Mette Skjoldager Hansen, Nicoline Koefoed og Karoline Dam Mortensen.
Se kampreferater her på hjemmesiden!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 17. november 2011:
Interview med BBTK-spillerne Karoline og Nicoline
Prøv at læse denne fine artikel af Tommy Kaas, som Bornholms Tidende bragte i mandags:
"Bedste veninder eller værste konkurrenter"
Af Tommy Kaas, Bornholms Tidende
Nicoline Koefoed og Karoline Dam Mortensen – to af Bornholms abslout største bordtennistalenter. Hvem er de, hvad gør de, og hvad vil de?
Bornholms Tidende satte dem stævne under weekendens Færgen Cup i Hasle-Hallen til en lille snak og nogle hurtige enten eller-spørgsmål:
Mest for sjov eller dødsens alvor?
– For mig er det mest for sjov. Men når det gælder, så er det jo alvor. Sådan tror jeg altid, det vil være, siger 14-årige Karoline og kigger på den et år yngre Nicoline.
– For mig er det begge dele. Altså, jeg synes, det er sjovt at spille, men jeg tager det alvorligt – også når jeg træner, siger hun.
Stort talent eller hårdt arbejde?
– Det er hårdt arbejde, siger Karoline uden tøven.
– For selv om man har talent, handler det om hårdt arbejde, hvis man vil være med i toppen.
Nicoline er enig:
– For hvis man vil være med i toppen, skal man op at træne de der seks-otte gange om ugen, siger Nicoline, som træner bordtennis hver dag – nogle gange to gange om dagen.
– Det gør jeg ikke. Jeg træner kun de der tre gange om ugen, siger Karoline, som er gået lidt ned i træningsmængde for at få tid til andre ting.
– Og fordi det skal være sjovt – og ikke kun alvor hele tiden.
Single eller double?
– Det er helt klart fedest at spille double, siger Nicoline.
– Der har man mindre nerver på, fordi man hele tiden kan snakke med hinanden. Hvis man for eksempel er helt vildt nervøs, kan den anden lige få én helt ned på jorden igen.
– Ja, jeg synes også, det er sjovest at spille double. Man er ikke lige så nervøs, og når man er nervøs, synes jeg ikke, det er så sjovt, siger Karoline.
– Til gengæld er det federe at vinde, når man spiller single, for så ved man, at det er én selv, der har gjort det, konstaterer Nicoline.
Masser af forskellig sport eller kun bordtennis?
– Der er kun bordtennis, siger de to piger højlydt og nærmest i kor.
– Da jeg var mindre, spillede jeg fodbold og gik til svømning og en masse forskellige ting, men for halvandet år siden valgte jeg at satse på bordtennis, fortæller Nicoline.
– Sådan har jeg det også, siger Karoline.
– Jeg dyrkede også anden sport, da jeg var lille, men i dag er det kun bordtennis, for der skal jo også være plads til lektier og sådan noget.
Hyggeweekend med familien eller træningslejr?
– Så vælger jeg hyggeweekend – i hvert fald nogle gange, smiler Karoline.
– Ja, det er selvfølgelig rigtig fedt at være på træningslejr og til stævner og sådan noget, men en gang imellem har man også brug for at have en weekend, hvor man er sammen med familien, siger Nicoline og indskyder, at det altså på ingen måde behøver at være familieweekend hver weekend.
– Og i en hyggeweekend med familien tager man nok også ned og træner et enkelt pas, bare lige for at røre bolden, siger Karoline.
– Og vi hygger os altså også, når vi er på træningslejr, betoner Nicoline med et smil.
DM-drømme eller VM-drømme?
– DM, tror jeg for mig, siger Karoline forsigtigt.
– Selvfølgelig drømmer man om at blive verdens bedste, men når man ikke træner så meget, kan det nok ikke lade sig gøre.
– Det er nok VM-drømme for mig, siger Nicoline.
– Men jeg ved også, at jeg skal op og træne mindst dobbelt så meget, hvis jeg skal op på det niveau. Vi mødte engang nogle franskmænd, som træner 15 pas om ugen, så der skal altså ske noget dér.
– Det er talent, men det er lige så meget hjernen, man skal bruge, indskyder Karoline, og Nicoline samstemmer:
– Ja, det handler om talent, træning og vilje. Og man kan jo sagtens træne 20 gange om ugen, men hvis der ikke er kvalitet i træningen, nytter det jo ikke noget.
Paradis-ø eller skod-ø?
Begge piger griner højt.
– Altså, jeg synes, det er fedt at være fra Bornholm, for man får masser af opmærksomhed, når man kommer ud til stævner, siger Nicoline.
– Men man skal nok finde en rigtig god træner, hvis man virkelig vil blive til noget, siger Karoline.
– Ja, så duer Bornholm nok ikke, mener Nikoline.
– Men det er altså ikke en skod-ø, fastslår Karoline, og Nicoline er enig:
– Nej, det er fint nok indtil videre.
Bedste veninder eller værste konkurrenter?
– Når vi spiller, er vi konkurrenter, siger Nicoline.
– Og efter kampen kan det godt være, at vi ikke snakker så meget sammen de første 20 minutter. Men så når man lige at tænke »det var jo bare en bordtenniskamp«, og så er vi gode veninder igen.
– Ja, sådan er det, slutter Karoline med et smil og går tilbage til hallen, hvor flere kampe og nye modstandere venter – både i double med veninden og i single.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 14. november 2011:
FÆRGEN CUP: resultater fra ungdomsrækkerne!
Herrre junior A: Kristian Dam Mortensen, BBTK vinder finalen over Lasse Koefoed, BBTK med sik-re 3-0. I semien vinder Kristian 3-1 over Nicoline Koefoed, BBTK, mens Lasse slår Benjamin Lillelund ligeledes BBTK 3-0.
Damejunior A: blev afviklet som finalepulje mellem tre spillere, og efter nogle rigtig flotte kampe af nogle af landets bedste pigeungdomsspillere, vinder Nicoline Koefoed, BBTK foran Sophie Walløe, Ballerup, mens Karoline Dam Mortensen, BBTK måtte tage til takke med trediepladsen. Den indbyrdes kamp mellem Nicoline og Sophie sluttede 3-1!
Herre junior B: Jacob Wendler, Vedbæk vinder foran Oscar M. Møller, BBTK.
Drenge A: finalesejr til Emil M. Møller, BBTK over Benjamin Lillelund, BBTK 3-1, efter at han i semi-en havde slået Theis Pedersen, BBTK 3-0. I den anden semi vandt Benjamin 3-1 over Martin Buch Andersen fra Vedbæk.
Drenge B: her vinder Andre Jørgensen, BBTK finalepuljen foran Sofie Bisgaard, Vedbæk og Mat-hias Olesen, Knudsker.
Pige B: Sofie Bisgaard, Vedbæk vinder 3-1 over Patrine Borgen, Hasle. Nr. 3 blev Louise Lind også fra Hasle.
Yngre drenge A: nr. 1 Martin Buch Andersen - nr. 2 Theis Pedersen, BBTK.
Yngre drenge B: nr. 1 Jonas Kofoed, BBTK foran Petrine Borgen, BBTK.
Yngre drenge C: nr. 1 Andre Jørgensen, BBTK, nr. 2 Mathias Olesen, Knudsker nr. 3 Andreas Høst fra Svaneke.
Puslinge: nr. 1 Joachim Arnaa, Vedbæk, nr. 2 Magnus Dreyer, Hasle og nr. 3 Louise Lind, Hasle.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 13. november 2011:
FÆRGEN CUP senior: Eksil-bornholmer vinder Herre Elite!
Da man søndag eftermiddag spillede den sidste kamp ved Haslestævnet FÆRGEN CUP, var det finalen mellem den bedste bornholmske spiller igennem tiderne - Jan Haagensen, Hasle og eksil-bornholmeren Theis Andersson, som nu spiller for Vedbæk! Og i en velspillende match med mange flotte dueller blev det til sidst den unge Theis der slog veteranen Jan, med 3-1 i sæt, selvom det lignede et femte og afgørende sæt, da Jan førte og havde sætbolde ved 10-7. Men istedet kunne Theis løfte armene i vejret, efter at have vendt det til 14-12, og velfortjent kalde sig vinder af herre Eliterækken.
Theis havde inden da vundet overbevisende i kvarten med 3-0 over Joachim koefoed, Hasle, som i sin indledende pulje for første gang havde besejret farmand Jens med 3-2. I semien gik det så ud over Kristian Dam Mortensen, Hasle, som også blev slået klart med 3-0.
Jan havde haft en lidt mere bumpet vej til finalen, efter at han i kvarten i en af stævnets bedste kampe, var ilde ude mod Lars Hansen, Helsingør, som havde to matchbolde i femte og afgørende ved 10-8, men måtte se Jan slutte bedst af og vinde med 12-10! I semien var der dog ingen tvivl, da Jan vandt sikkert over Lasse Koefoed, Hasle 3-0.
Herre Klasse 2 blev vundet af Kristian Dam Mortensen med en 3-1 finalesejr og Per Bøgh, Tølløse. Sidstnævnte havde i en meget tæt kamp i semien, besejret Jens Koefoed, Hasle med 3-2, mens Kristian slog Morten Larsen, Tølløse 3-0.
I herre klasse 4 var der meget tæt løb, men i sidste ende blev det Torben Larsen, Nyker der trak det længste strå, foran Bjarne Kaaring og Finn Jørgensen begge Knudsker.
I herre klasse 5 vandt Thomas Koch, Nyker foran Holger Brandt-Kofoed, Tejn. Hos veteranerne vandt Lars Sørensen, Tølløse foran Jan Haagensen i 40 A, mens Flemming Steenberg, RIK sejrede i 50 A.
Hos damerne vandt Nicoline Koefoed, Hasle Dame Elite foran Sophie Walløe, Ballerup, mens Karoline Dam Mortensen, Hasle måtte nøjes med 3.pladsen. Ret så usædvanligt blev samtlige kampe i denne række vundet med 3-0!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 10. november 2011:
DBTU og BBTU inviterer til Udviklingsprojekt
Dansk bord-tennis union inviterer sammen med BBTU alle klubber til udviklingsprojektsmøde, i Hasle Klubhus mandag den 28. november kl. 19!
Vi skal på det kraftigeste opfordre alle klubber til at sende repræsentanter til dette møde, hvor der også serveres smørrebrød og øl/vand. Fra DBTU kommer Christoffer Petersen og Anette Wester-mann.
Der udsendes en direkte indbydelse til klubberne, MEN RESERVÉR ALLEREDE NU DAGEN OG MØD TALSTÆRKT OP!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 10. november 2011:
Topliste for Bornholmsserien
Man kan ved at gå ind under fanen Holdturnering og klikke på linket Topliste under Bornholms-serien, se en nyopdateret topliste for rækken!
Måske vil vi også kunne levere toplister for de andre bornholmske rækker - det er noget der ar-bejdes på. Mere herom senere.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 9. november 2011:
Kort nyt!
* Der er nye indlæg på debatsiden - gå ind og se dem og deltag eventuelt i debatten!
* BBTU´s Turneringsudvalgsleder Torben S. Nielsen er frem til og med den 28. november 2011 - ferieramt. Derfor skal al henvendelse vedrørende turnering istedet ske til Kenny Jensen.
* BBTU/DGI TU meddeler iøvrigt, at hvis man ikke husker at melde om flytning af kampe, vil hjem-meholdet blive taberdømt.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 4. november 2011:
Program til FÆRGEN CUP i Hasle!
Så forelægger programmet Hasle IF´s bordtennisafdelings stævne - FÆRGEN CUP!
3 klubber overfra stiller indtil videre op - det er: Tølløse, Helsingør og Vedbæk, hvor specielt sidst-nævnte stiller med et pænt antal deltagere.
Desværre svigter de bornholmske klubber, og der er ikke mange deltagere som ikke endten er fra Hasle eller BBTK!
Men man kan dog stadig når at tilmelde sig stævnet, ved at møde op senest en halv time før række-start. Så det kan kun anbefales at man benytter sig af dette, hvis man vil bakke op omkring et af de få stævner der er her på øen!
Programmet kan ses under fanen Kursus/stævne info i menulinjen til venstre.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 3. november 2011:
Kort nyt!
* DGI bordtennis indbyder til Bordtennisskole i weekenden 26./27. november 2011. Se ind-bydelsen under fanen Kursus/stævne info i menulinjen til venstre.
* DGI bordtennis indbyder også til Nybegynderstævne søndag den 20. november 2011. Også
her finder man indbydelsen under fanen Kursus/stævne info.
* Det seneste referat fra BBTU´s bestyrelsesmøde ligger nu klar under fanen Adminstration/møde-referater.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 3. november 2011:
Nicoline med landsholdet til Stockholm!
BBTK-spilleren Nicoline Koefoed deltager sammen med det danske pigelandhold i en stor interna-tional turnering i Stockholm, arrangeret af den svenske klub Angby SK.
Der deltager spillere fra hele verden bl.a. helt fra Singapore, og ved turneringen som strækker sig fra torsdag til søndag, spiller Nicoline foruden holdturneringen, også 3 individuelle singlerækker.
Man kan læse mere om turneringen ved at gå ind på Angby SK´s hjemmeside på linket her:
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 2. november 2011:
Ingen toplister i denne sæson!
Toplisterne på Bordtennisportalen kommer desværre ikke til at virke! Det vil sige at der heller ikke uddeles præmier til Top 10 vinderne i de enkelte rækker.
Det er meget ærgerligt da det altid har været en fast tradition, at man har kunne følge med i hvor-
dan det gik de enkelte spillere i holdturneringen, hvor man så også har kunnet konkurrerer med modstanderne spillere og sine egne holdkammerater - sådan på det mere individuelle plan.
Årsagen ligger i at i den aftale der indgået mellem DBTU og Bordtennisportalens leverandør, åben-bart er opstået lidt tvister.
Man kan så bare håbe at det vil blive løst til næste sæson!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 1. november 2011:
Indtastningen af kampresultater halter!
BBTU/DGI´s holdturnering er startet og det betyder også at der skal indtastes resultater, og det har en del klubber lidt svært ved at huske eller osse gør de det forsent!
BBTU´s formand Kenny Jensen: "de bornholmske klubber skal huske at resultaterne SKAL IND-TASTES SAMME DAG SOM KAMPENE SPILLES, men i den første uge er flere af kampene blevet indrapporteret flere dage forsent, og det er ikke godt nok! Fremover vil der falde bøder hvis ikke reglerne overholdes. Vi kan se igennem fingerne med at det først sker dagen efter INDEN kl. 12, så derfor må man ude i klubberne stramme lidt op", slutter formanden.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 30. oktober 2011:
2. division Øst: nyt skuffende nederlag til BBTK!
Også søndagens kamp mod rækkens nummer næstsidst, Amager, resulterede i et nederlag for BBTK´s herrer i 2. division Øst.
Og igen mod en modstander som man på en god dag godt kan slå. Men ligesom mod Helsingør var marginalerne ikke på hjemmeholdets side.
I forhold til lørdagens kamp var Lasse Koefoed blevet udskiffet med veteranen Jens Koefoed, og Lasse spillede således kun én doublekamp. Men ændringen kom dog ikke til at gøre den store for-skel, da det heller ikke lykkes Jens at vinde nogen kampe.
Amager stillede med den tidligere topspiller Steen Hummeluhr, som spillede for Zero i Elitedivisionen i sin velmagtsdage. Steen vandt to kampe, men måtte i en superflot kamp mod Jan Haagensen, med mange gode lange dueller, give fortabt, da Jan viste det største overskud på de afgørende bolde i tredie sæt, og gik fra 7-7 til sejr på 11-7. Men lige lidt hjalp det, da stillingen på det tidspunkt var 4-9! De fem sejre til BBTK blev vundet af: Jan H. og Per Møller med to hver, samt den ene double af Kristian Dam Mortensen og Jan. Således var der ingen singlesejre til hverken Jens eller Kristian.
Nederlaget betyder at BBTK dumpede ned på næstsidste og nedrykningsplads, men mangler dog at møde bundholdet fra Hvidovre KFUM i 1. halvdel. Rækkens føres af KBTK som pudsigt nok kun har sat eet point til - nemlig mod BBTK! Det viser lidt om hvor jævnbyrdig denne række er.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 29. oktober 2011:
2. Division Øst: 4-2 blev til 4-10!
Med pænt tilskurerbesøg og TV2 Bornholm på sidelinien, var der lagt op til en spændende kamp, da BBTK tog imod Holger Danskes spillere fra Helsingør!
Og BBTK lagde godt ud - bragte sig foran både 3-1 og 4-2, og det lignede gode muligheder for sejr til hjemmeholdet. Men Helsingør ville det anderledes og med en veloplagt Rasmus Hansen, der vandt alle sine 3 singler + doublen, også over en godt spillende Jan Haagensen, ja så blev det i stedet til det der på papiret ligner en stor sejr - på 10-4 til nordsjællænderne!
Jan Haagensen(tv.) vandt to sikre 3-0 sejre, inden han ligesom resten af holdet tabte pusten.
Men der var flere ærgerlige nederlag til BBTK´erne, og specielt gæsternes Jes Arder havde marginalerne på sin side, da han først besejrede Lasse Koefoed med knebne 3-2 og derefter sikre ude-holdet den vigtige 8. sejr, ved at slå Per Møller med de yderst tætte cifre 12-10 i afgørende sæt - og derefter var de to sidste kampe
kun af kosmetisk betydning.
Jan Haagensen vandt 2 sikre sejre, mens Kristian Dam Mortensen og Per Møller vandt een hver. Lasse Koefoed havde bestemt ikke heldet på sin side og tabte alle sine 3 kampe knebent.
Søndag tager BBTK så imod Amager, i det der nu istedet er blevet til en vigtig bundkamp.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 28. oktober 2011:
Indbydelse til BM 2012 er klar!
BBTU har indbydelsen til Bornholmsmesterskaberne 2012 klar og den kan nu ses under fanen Kursus/stævne info i menulinjen til venstre!
Man skal bemærke at mesterskaberne er flyttet fra Søndermarkshallen i Rønne til Hasle hallen, pga. det nye gulv som er lagt i Søndermarkshallen, der ikke er specielt velegnet til bordtennis!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 28. oktober 2011:
2. Division Øst herrer: på hjemmebane lørdag og søndag!
BBTK´s herrer i 2. division Øst skal forsøge at rejse sig efter den lidt skuffende forrige runde. Det får de første gang chancen for lørdag kl. 11:30 i Hasle Klubhus, hvor de møder nedrykkerne fra 1. division - Helsingør. Spillerne fra Kronborg-pynten består af ung og gammel - ligesom BBTK - hvor de to superveteraner Lars Hansen og Jes Arder er grundstammen med deres runtine efter i mere end 30 år, at havde havde spillet på Helsingørs 1. hold i 1./2. division. Lars søn Rasmus spiller også med på holdet!
Søndag gælder det Amager og begge kampe kan blive meget spændende og jævnbyrdige. Jan Haagensen, Per Møller, Lasse Koefoed og Jens Koefoed spiller lørdag, mens Kristian Dam Morten-sen afløser Jens søndag.
Tilskurere er meget velkomne til at komme og se om BBTK kan holde fast i toppen af rækken.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 27. oktober 2011:
FÆRGEN Cup: det kan nåes endnu!
Hasle IF´s bordtennisafdeling har rykket tilmeldingsfristen til deres stævne FÆRGEN CUP fra den 26. til nu istedet den 29. oktober!
Så det skal snart være hvis man vil tilmeldes det eneste klubstævne på Bornholm i denne sæson!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 25. oktober 2011:
Referat fra bestyrelsesmøde
Man kan se det seneste referat fra bestyrelsesmødet den 29. august under fanen Adminstration / mødereferater i menulinjen her til venstre!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 25. oktober 2011:
"Hammeren" er død!
Den legendariske svenske bordtennisstjerne Kjell Johansson døde igår, efter nogen tids sygdom - han blev 65 år gammel.
'
På billedet tv.: Kjell Johansson underviser her den kun 13-årige Jörgen Persson - nutidens bordtennislegende!
"Hammeren" som Kjell Johansson blev kaldt pga. sin meget hårdtslående forhånd, blev en legende indenfor bordtennisverden, da han sammen med Hans "Hasse" Alsér startede den svenske bord-tennis guldalder i starten af 60´erne, og som næsten varede 45 år!'
Hasse Alsér, som blev dræbt i et flystyrt ved Stockholm i 1977, vandt Europamesterskabet i 1962, men allerede i 1964 måtte han overlade titlen til Kjell, som også genvandt EM i 1966. I perioden 1964-1974 vandt Sverige 6 gange EM for hold, i den sidste del af perioden blev de to svenske stjerner suppleret af det nye stjerneskud - Stellan Bengtsson. Kjell blev ligeledes europamester i double med Hasse i 1966 og igen 10 år efter i 1976 med Stellan!
Også ved VM markerede Kjell Johansson sig, og han blev 3 gange verdensmester i double (67 og 69 med Hasse,73 med Stellan), og var med på holdet der i 1973 vandt det første svenske verdens-mesterskab. 1973 var i det hele taget et stort mesterskab for "Hammeren", da han også spillede sig i VM finalen i single, hvor det dog blev til nederlag til kineseren Xi Enting.
Men det der gjorde Kjell til en legende var ikke bare hans evner som bordtennisspiller, men hele hans væremåde, som en gentleman - altid som en fairplay-spiller. Det beviste han bl.a. i SOC finalen 1967 i Stockholm, da han bagud 19-20 i afgørende sæt, tilsynladende vinder bolden, dommeren dømmer i hvertfald bolden ude og modstanderen protestere ikke - men Kjell giver hånd, siger tak for kampen - bolden snittede bordet, sagde han! Senere samme år fik han UNICEF´s fairplay-pris.
Sådan var han - altid meget cool, mental stærk, ikke til at ryste - men altid fair - en sjælden sports-mand. Iøvrigt gik hans fantastiske bold mod kineseren Li Chen Zhi ved VM i Birmingham 1977, verden rundt mange gange - en super duel som også beviste at Kjell var en fighter.
Undertegnede fik selv lejlighed til at møde Kjell Johansson et par gange under et ophold i Stock-
holm i 1981 - efter at han havde afsluttet sin karriere - da min gode ven Robert Strömfelt, daværen-de juniorlandsholdsspillers familie, kendte Kjell privat. Han arbejdede i en stor Intersport på det tidspunkt - hvilket undertegnede også gjorde - og som den ambassadør for sporten som han var lavede han propaganda og spillede opvisning i et stort indkøbscenter mod min ven Robert. Bagefter kunne man komme op og prøve at spille mod en verdensmester - han kaldte undertegnede op og præsenterede mig som "Danmarks bedste", hvilket var stærkt overdrevet (kunne ikke engang blive klubmester i min egen klub) - men det viste at han havde humor, og han fik lokket masser af ekstra tilskurere til!
Men jeg fik også oplevet ham som et beskedent sympatisk menneske, uden nogen form for "stjerne-nykker". Han arbejdede også og var ambassadør for Stiga, hvor han igennem 40 år, havde sin egen "Kjell Johansson" kollektion, og rigtig mange har på et eller andet tidspunkt haft deres eget "Kjell Johansson" battræ!
I Sverige er Johansson et af de mest almindelige efternavne, men der findes kun én Kjell - en af de
allerstørste - æret være hans minde!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 24. oktober 2011:
Tilmelding kan stadig nåes!
Vi har modtaget følgende fra stævnelederen af FÆRGEN CUP i Hasle - Jørn Ole Riis:
Hej Bordtennis venner
Så er det ved at være sidste frist for at tilmelde sig årets første Bordtennisstævne på Bornholm – Færgen Cup, 12. og 13. november 2011 i Hasle hallen
Vi håber på et rigtigt godt stævne med mange deltager fra både de bornholmske og klubber fra den anden side af vandet. (Vedbæk, Tølløse og Roskilde har allerede tilmeldt sig)
Vi håber derfor at de bornholmske klubber også vil bakke op om arrangementet.
For at alle kan nå at tilmelde sig er sidste frist for tilmelding rykket til onsdag den 26. oktober 2011 kl. 23.59
SÅ TILMELD JER NU - SÅDAN AT VI IGEN KAN FÅ ET STORT OG FLOT STÆVNE!
Med venlig hilsen
Hasle IF bordtennis
Jørn Ole Riis
mobil: 4015 4217
NB! Indbydelsen til FÆRGEN CUP kan ses under fanen Kursus/stævne info.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 23. oktober 2011:
Ændringer i bordtennisportal og terminskalender
Der er efter man er overgået fra Klubportalen til Bordtennisportalen, også udarbejdet en ny vejled-ning i brugen af denne. Den kan ses under fanen Bordtennisportal i menulinjen til venstre!
Der er ligeledes to ændringer i terminskalenderen (Kalender i menulinjen), da Grand Prix stævnet i Brøndby er flyttet til den 14./15. april 2012, og Ungdoms DM er flyttet til den 19./20. maj 2012 (Ejby).
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 19. oktober 2011:
BBTU/DGI´s holdturnering er nu klar!
BBTU/DGI´s holdturnering er nu tilrettelagt, rækkerne er inddelt og stillinger samt spilleprogram kan ses under fanen Holdturnering i menulinjen til venstre herfor. Iøvrigt kan 2. division Øst for herrer og 1.division for damer ligeledes ses her.
Under fanen Adminstration / turneringsregler kan man se BBTU/DGI´s nye turneringreglement med særregler for Bornholm.
Vi går mere i dybden med en optakt til sæsonstart for de enkelte rækker når tiden nærmere sig.
Alle spillere og klubber ønskes en god turneringssæson.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 19. oktober 2011:
Husk tilmeldingsfrist til FÆRGEN CUP i Hasle!
Stævneleder Jørn Ole Riis, Hasle opfordrer klubberne og spillerne til at huske tilmeldingsfristen for FÆRGEN CUP bordtennisstævnet i Hasle hallen d. 12. og 13. november!
Tilmeldingsfristen er d. 23. oktober, altså med udgangen af denne uge, så det er bare med at komme ud af busken.
Indbydelsen kan ses under fanen her til venstre: Kursus/stævne info.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 17. oktober 2011:
BBTK-topplaceringer ved Århusstævne
Selvom der kun var fire bornholmske deltagere ved Århusklubben SISU/MBK´s stævne i weekend-en, blev det alligevel til flere topplaceringer!
Bedst klarede Pigelandsholdsspilleren Nicoline Koefoed sig, da hun strøg helt til tops i Pige elite.
Efter en flot 3-1 sejr over den lokale SISU/MBK-landsholdspiller Emma Højlund, vinderen af Junior Elite, blev det efter en gyser 3-2 i finalen over Sofie Egeholt Bang, Ballerup, som er datter af Bornholms-mesteren i Herresingle Carsten Egeholt! Sofie besejrede den anden bornholmske deltager Karoline Dam Mortensen med 3-1 i semifinalen, så altså en 1. og 3. plads til BBTK!
I Damejunior Elite klarede både Nicoline og Karoline sig også flot, ved at spille sig frem til semifinaler-ne. Karoline havde besejret Sofie Egeholt Bang 3-1 i kvarten, mens Nicoline slog Anne-Sophie Andersen, Søhøjlandet med 3-0. I semien blev den Færøske landsholdsspiller Henrietta Nielsen dog en for stor mundfuld for Nicoline, og hun tabte 0-3. Med samme cifre tabte Karoline til den senere vinder, Emma Højlund.
I Herre Elite spillede Carsten Egeholt, Hasle sig frem til kvartfinalen efter en sejr over Esbjerg-spiller-en Søren E. Nielsen med 3-0. I kvarten blev den tidligere Europamester og OL-broncevinder, Finn Tugwell, dog for svær og denne vandt sikkert 3-0. Tugwell tabte senere finalen til den danske mester 2010, Kristian Kongsgaard.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 17. oktober 2011:
Dansk - svensk top 12 for pigerne!
BBTU indbyder til en alternativ Top 12 for pigespillere, i forbindelse med Kval Top 12 for ungdom, som afvikles i Rønne den 28. og 29. januar 2012!
For første gang prøves med en dansk / svensk udgave af Top 12 for pigespillere, hvilket alt andet lige må hæve niveauet og spændingen betragteligt. Præmiesummen er ihvertfald med til at gøre interessen stor, idet beløbet er på hele kr. 5.000,00 med kr. 2.000,00 til vinderen!
Se linket til indbydelsen her eller under fanen Kursus/stævne info:
--- o O o ---
Skrevet af Finn Jørgensen d. 15. oktober 2011:
Knudsker stævne aflyst!
Hej Alle
Desværre er vi blevet nødsaget til at aflyse vores Knudsker stævne d. 29.- 30. oktober 2011 på grund af for få tilmeldinger.
Klublederne bedes informere de spillere der har tilmeldt sig til dette stævne.
Dog er der et lyspunkt, og det er at vi afholder et mini stævne, som kompensation for Knudsker stævnet. Dog er det kun alle de rækker der involverer Grandprix, d.v.s. Klasse 1,2,3,4 junior A og Damer.
Stævnet vil finde sted i Knudsker Klubhus lørdag d. 18. februar og evt. søndag d. 19. februar afhængig af tilmelding.
Så reserver denne dato allerede nu. Nærmere indbydelse vil blive udsendt.
ellers på gensyn til vores årlige Knudsker stævne 2012
Med venlig hilsen
på vegne af
Knudsker I.F. Bordtennis
Finn Jørgensen
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 12. oktober 2011:
Skidt weekend for både herrerne og damerne!
Med mange afbud til den forgangne weekends divisionskampe for henholdsvis herrerne i 2. division Øst og damerne i 1. division, lå det ligesom i kortene hvordan det ville gå - og med kun én sejr i 6 kampe taler resultaterne sine tydelige sprog!
BBTK herrerne havde på forhånd afbud fra Per Møller (arbejde), Kristian Dam Mortensen (rejse), og da den nytilkomne Jan Søndergaard efter at have forstuvet foden til træning tidligere på ugen, med sandsynlige 2-3 ugers pause til følge også måtte melde fra, ja så måtte veteranen Jens Koefoed og dennes søn, den talentfulde Joachim, træde til.
Mod Tølløse lørdag blev det til et 4-10 nederlag mod en modstander som BBTK normalt bør slå, og med lidt held kunne det godt være blevet uafgjort efter et par knebne nederlag - men det blev ved 2 sejre til henholdsvis Lasse Koefoed og Jan Haagensen.
Søndag blev det til gengæld til en ordentlig øretæve mod det suverænt bedste hold i rækken - Hille-rød. 1-13 stod der efter de 14 kampe, og kun en overraskende sejr til Joachim Koefoed mod den talentfulde Hillerødspiller Nicolaj de Voss kunne det blive til. Jan Haagensen havde en dårlig dag og vandt altså ikke noget, men det kunne godt være blevet til flere sejre, da man tabte hele fire femsæts kampe.
For damerne var afbud fra Karoline Dam Mortensen og Mette Skjoldager, begge pga. rejser, også dyre, selvom både Laila Riis, Katrine Riis samt den nytilkomne ungdomslandsholdsspiller, Rikke Holst fra Brønshøj, som spiller på en B-licens, kunne se ud som gode erstatninger! Men for det første hav-de Rikke en dårlig weekend og spillede ikke helt op til sit niveau, mens Katrine efter en lang turne-ringspause og dårlig ryg, kun langsomt spillede sig i bedre og bedre form!
Mod KBTK blev det til et 2-8 nederlag, med en sejr til Rikke og Nicoline, mens Laila havde det svært. Det skal dog siges at Københavnerne stillede op med to elitedivisionsspillere, som endnu ikke havde været i kamp i den bedste række - en russer og en kineser er de vist nok!
Hillerød vandt 6-4 i den anden kamp, et hold BBTK normalt vil slå, 2 sejre til Nicoline, 1 til Rikke samt doublen, mens det var tydeligt at Katrine manglede kamptræning. Søndag gjaldt det Grenå og igen blev det til et knebent 4-6 nederlag mod en modstander man kan slå. Katrine blev bedre og bedre og vandt en kamp og havde to knebne nederlag, også en sejr til Rikke og to til Nicoline -men nøgle-kampen tabte hun til Rikke Steffensen efter en tæt kamp med 2-3!
I den sidste kamp kom så sejren endelig, da Søhøjlandet fra Silkeborg blev besejret sikkert 8-2. Nicoline var suveræn og vandt alle sine kampe også over stærke Malene Kaag, som vandt de to Silkeborgsejre - flot med to sejre til både Rikke og Katrine.
Med sejren holder BBTK fast i toppen af 1. division med en andenplads. Men de tre nærmeste konkurrenter har alle spillet 2 kampe færre, så den er nok kun til låns. Hillerød fører lidt overraskende rækken.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 12. oktober 2011:
Kort nyt!
* Der er nye indlæg på debatsiden.
* BBTU´s hjemmeside nyder stadig stor interesse. Således har der de seneste 14 måneder været 50.421 besøgende med 71.940 sidevisninger. Ganske imponerende når man tænker på vi kun er ca. 41.000 indbyggere på øen! Der har dog også været besøgende fra hele den store verden bl.a.: Kina, Brasilien, Rusland, USA, Sverige m.fl. men også mange besøgende fra det øvrige land.
* Forrige weekend var BBTK repræsenteret ved det svenske storstævne Rekord-spelen i Helsing-borg, et kategori 1 stævne som har højere niveau end nogen danske stævner. Derfor er det ekstra flot da Nicoline Koefoed spillede sig frem til semifinalen i F13 hvor svenske Philppa Bergand blev
endestationen. Også i F14 gik det godt med en kvartfinale, mens Karoline Dam Mortensen nåede helt til semien i samme række, inden den svenske landsholdsspiller Erica Fronth med en 3-1 sejr satte en stopper for BBTK´eren. Karoline var ligeledes i kvartfinalen i F15, men som det så ofte er bornholmske spilleres lod, måtte hun trække sig for at når færgen! "Det var et perfekt stævne, prof-fessionelt styret med stram tidsplan, 24 borde med bander rundt om dem alle i en god hal, og så var der dommere til alle bordene. Desuden fin præmieoverrækkelse", udtaler BBTK-lederen Kenny Jensen!
* BBTU minder om Forældrekurset i Hasle, hvor tilmeldingsfristen er senest på søndag! Se indbyd-elsen under fanen Kursus/stævne info til venstre herfor!
* Ved den kommende weekends SISU/MBK stævne i Århus, er BBTK repræsenteret med fire spil-lere: Nicoline Koefoed, Karoline Dam Mortensen, Benjamin Lillelund som alle deltager i fire rækker, mens bornholmsmesteren Carsten Egeholt er med i Herre Elite. Man kan læse mere og se lodtrækning samt resultater på: www.sisu-mbk.dk
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 11. oktober 2011:
Siden inaktiv pga. sygdom!
Som man sikkert har observeret, er der ikke sket meget her på hjemmesiden de seneste 10 dage, og det pga. sygdom!
Men fra onsdsg den 12. oktober skulle der meget gerne igen ske lidt her på siden - vi beklager den mellemliggende pause!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 1. oktober 2011:
Holdskemaer til download
BBTU/DGI holdturneringen nærmere sig sin start, og det kræver jo så også at man har nogle hold-skemaer at kunne skrive resultater ind i.
Dem skal klubberne selv huske at downloade, og det kan man gøre ved at klikke på fanen Holdtur-nering i menulinjen her til venstre, og finde dem nederst på siden!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 29. september 2011:
En æra er slut!
Det var med stor forfærdelse og vemod, at man i går i nyhederne kunne høre at den legendariske idrætsarena KB-Hallen, stod i flammer og ikke var til at redde!
KB-hallen blev bygget i 1938 og har oplevet besøg af mange kendte navne som f.eks. The Beatles i 1964, Rolling Stones i 1966, John McEnroe, Bjørn Borg, Duke Ellington og Louis Armstrong. Selve hallen blev færdiggjort i 1938 og var dengang Europas største private sportsanlæg.
Arkitekten var Hans Hansen, ingeniør var Christen Ostenfeld, og Poul Henningsen(PH) designede til hallen en speciel lampe, og i en tilstødende festsal, kaldet Pejsesalen, havde Sikker Hansen udført et stort vægmaleri.
I sommeren 1944 udførte de danske nazister i Schalburgkorpset en terroraktion rettet mod KB-Hallen, hvor en bombe blev sprængt. Store dele af inventaret og alle glaspartier blev tilintetgjort, men selve betonkonstruktionen var intakt, og et halvt år efter befrielsen blev hallen atter åbnet.
Det undertegnede mest husker fra hallen, bortset fra et par koncerter, var nogle af de største bord-tennis events som blev afholdt i denne hal, med den helt fantastiske stemning og akustik som gjorde den så unik og som ikke opleves mange andre steder!
Det er specielt Pondus Cup jeg tænker på, og som igennem en årrække var en årlig fast tradition for mange bordtennis klubber, spillere og fans! Der var stortset næsten altid udsolgt ca. 2500 tilskur-ere til disse arrangementer, hvor nogle af verdens bedste bordtennisspillere år efter år mødte frem til denne specielle invitationsturnering, og det var helt sikkert ikke for pengepræmierne skyld, men deri-mod den helt unikke stemning fra et altid veloplagt publikum, som som gav det indtryk at de var tre gange så mange!
Virum/Sorgenfri bordtennisklub og Den Danske bank fik trukket så legendariske bordtennis-navne som: Jan-Owe Waldner, Jörgen Persson, Erik Lindh, Mikael Appelgren, Andrezej Grubba, Liang Geliang, Guo Yuehua, Desmond Douglas og ikke mindst franske Jacques Secretin som den mest underholdende, som virkelig kunne få folk op af sæderne og stampe i gulvet! Og så var Dan-marks suværent bedste på den tid, Claus Pedersen også fast inventar.
Både legenderne Jörgen Persson og Jan Owe Waldner prøvede at vinde Pondus Cup i KB-Hallen!
Blandt andre kendte kunstnere og aktørere, der har optrådt i KB-Hallen, kan i flæng nævnes: Beniamino Gigli, Josephine Baker, Leo Mathisen, Stan Laurel& Oliver Hardy(gøg og gokke), Fleetwood Mac, Love + Procul Harum, The Band , Steve Miller Band, Stephen Stills, Manassas , Frank Zappa , Eric Clapton , Jack Bruce , Keith Richards , Led Zeppelin, Jimi Hendrix, Deep Purple, Black Sabbath, The Who, Kraftwerk, Papa Roach, The Prodigy , Slipknot og Busta Rhymes, My Chemical Romance, Slipknot , Lady Gaga , Deftones og Coheed and Cambria , samt Joe Bonamassa/Black Country Communion.
Hallen blev også brugt til mange store tennis arrangmenter som: Davis Cup og Copenhagen Open, og det til trods for at den faktisk var 1 ½ meter for kort til de internationale krav!
Så sent som i foråret i år blev hallen faktisk fredet, hvilket jo betyder at den skal genopføres, men man kan tvivle meget på at man igen kan ramme den helt specielle stemning, som den gamle havde - jeg tror det ikke?!
KB-hallen - "æret være dit fantastiske minde" snøft - snøft.
NB! Heldigvis kom ingen tilskade ved branden.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 29. september 2011:
Forældrekurser i bordtennis!
DBTU indbyder i fællesskab med BBTU til to kurser for forældre, som er interesseret i at give et nap med i klubben, hvor deres poder spiller!
Derfor har DBTU nu strikket kurserne sammen til at give værktøjerne, selvom man ikke på forhånd har erfaring med og kendskab til sporten.
Vi skal opfordre klubberne til at finde de interesserede og få dem tilmeldt, da det her er en gylden mulighed for at få nogle hjælpende hænder i klubben.
Kursus 1 - den teoretiske del - afholdes den 24. oktober, mens kursus 2 - den praktiske del -afholdes den 16. januar i begge tilfælde i Hasle Klubhus.
Se indbydelsen på linket her:
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 29. september 2011:
2 BBTK´ere til Rekord-Spelen
BBTK er repræsenteret med 2 spillere i den kommende weekends Rekord-Spelen som afvikles i Helsingborg, arrangeret af den lokale klub BTK Rekord.
Det er Nicoline Koefoed og Karoline Dam Mortensen som viser de bornholmske farver i det sven-ske, hvor Nicoline er seedet nr. 1 i Flicka 13, men Karoline er seedet henholdsvis nr. 2 og 7 i Flicka 14 og 15!
Vi vil prøve at følge det mere resultatmæssige her på hjemmesiden.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 26. september 2011:
Begrænset succes ved Grand prix stævne
Det blev til en begrænset præmiehøst for de bornholmske deltagere ved DBTU´ s Grand Prix stæv-ne i Valby i weekenden!
Bedste placering opnåede Nicoline Koefoed i Damejunior, hvor hun på trods af at hun kun er pige-spiller, spillede sig frem til semifinalen inden hun måtte kapitulerer, i det stærkt besatte stævne.
Theis Pedersen, BBTK fik flot placering ved Grand Prix stævnet i Valby.
I Yngre drenge B klarede også Theis Pedersen sig flot og spillede sig frem til kvartfinalen, og fik dermed også præmie.
Alle øvrige bornholmske spiller blev slået ud inden præmie-placeringerne - BBTK var repræsenteret med 10 deltagere i det københavnske.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Jørgensen d. 26. september 2011:
HUSK: fristen til Knudsker stævne!
Hej alle
Så er der en uge til sidste tilmelding for KNIF stævne d. 29.- 30 oktober 2011, så her er en reminder, Sidste frist d. 3. oktober 2011
Til ALLE klubleder og postmodtagere, Print indbydelsen ud og hæng den op i jeres klub-lokale, så alle spillere ser indbydelsen.
Med venlig hilsen
Finn Jørgensen, Knudsker IF
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 22. september 2011:
Kval Top 12 info-møde
BBTU indbyder til info-møde om kval Top 12, mandag den 10. oktober i Hasle Klubhus, og man kan se indbydelsen på linket her:
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 21. september 2011:
BBTK klar til årets første Grand Prix
Når Valby-hallerne ligger gulv til sæsonens første Grand Prix-stævne i den kommende weekend, bliver det med 10 deltagere fra Bornholms eliteoverbygning, BBTK!
Bortset fra herre Elite og Yngre Pige-rækken har BBTK spillere med i alle rækker. Bl.a. i Dame Elite hvor Katrine Riis, Nicoline Koefoed og Karoline Dam Mortensen for første gang prøver at udfor-dre landets bedste damespillere, i en række hvor hele 3 landsholdsspillere, Sabine Borre Larsen, Mie Jacobsen og Stefanie Christensen, stiller op.
Katrine Riis fra Hasle, gør come back i weekendens Grand Prix stævne i Valby.
Det betyder dermed også at bornholmsmesteren i damesingle 2010, Katrine Riis, gør turnerings come back, efter at hun slet ikke deltog i holdkampe og stævner i sidste sæson. Hun har dog hele tiden holdt formen vedlige og deltaget i træningen i BBTK.
Lodtrækningen foretages torsdag og kan ses på www.dbtu.dk - vi følger selvfølgelig stævnet her på hjemmesiden.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 20. september 2011:
2. div.: "De gamle drenge kan endnu"!
Da BBTK henholdsvis spillede uafgjort 7-7 mod Københavns BTK og besejrede Virum/Sorgenfri med 11-3, var det ikke mindst takket været de garvede og rutinerede kræfter: Per Møller, Jan Haagensen og Jens Koefoed!
Som så ofte før var det "de gamle" der viste de unge, i dette her tilfælde Lasse Koefoed og Kristian Dam Mortensen, hvordan det skal gøres - og de tre veteraner vandt samlet 13 ud af deres 15 single
kampe, mens de to unge, som dog også kun er juniorspillere, måtte nøjes med 3 sejre i 9 kampe!
Specielt Jan Haagensen viste storform og gik ubesejret fra sine 6 singler i de to hjemmekampe, Per Møller vandt 5 og Jens Koefoed 2, da han havde afløst Kristian D. Mortensen om søndagen mod Virum. Også selvom de var fra KINA (Ziqian Chen, Virum) - fik de klask af rutinen!
Lasse Koefoed vandt 1 mod KBTK og 2 mod Virum, mens Kristian stadig mangler lidt tro på det, og igen måtte forlade bordet uden sejre, trods flere tætte kampe! Fire doubler gav to sejre.
Med weekendens 3 point ligger BBTK nr. 3 i 2. division Øst, efter Hillerød 2 og Helsingørs nedrykke-re fra 1. division, som begge har 4 point. Fra næste runde kan BBTK endda også disponere over den tidligere Slagelse-spiller Jan Søndergaard, - så det bliver spændende at følge holdet i resten af sæsonen!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 19. september 2011:
Husk Info-møde onsdag!
Vi skal gøre opmærksom på at det er på onsdag den 21. september kl. 19 i Knudsker Klubhus, at der afholdes Info-møde om den kommende sæson - så til alle klubber - HUSK at møde op!
Dagsordnen til mødet kan ses på linket her:
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 19. september 2011:
Debatsiden!
Der er et nyt indlæg på debatsiden - gå hen til Debatsiden og klik på Se indlæg i menulinjen.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 18. september 2011:
2. div.: God start for herrerne!
BBTK´s 2. divisionsherrer fik en god sæsonstart, da de i weekenden spillede to holdkampe på hjem-mebane med et udbytte på 3 point!
Lørdagens kamp mod Københavns BTK 3 gav et enkelt point efter 7-7, og søndagens kamp mod Virum/Sorgenfris 3. hold, udmøntede sig i en sikker 11-3 sejr, hvilket placerer BBTK på en foreløbig 3. plads i 2. division Øst.
Desværre kan vi endnu ikke fortælle om de enkelte kampe, da resultaterne endnu ikke er blevet ind-berettet. Vi følger op på dette på et senere tidspunkt!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 18. september 2011:
1. div.: Svingende spil - gav godt resultat!
På trods af lidt svingende spil, kom BBTK´s nye hold i 1.division for damer godt fra start, da man i weekenden spillede hele 4 runder, og holdet har lagt sig på en flot 1. plads!
Pigerne lagde ud mod Virum/Sorgenfri 2 lørdag, men efter en suveræn indledning, blev cifrene al-ligevel alt for tætte. For efter seks kampe stod 6-0 til BBTK hvoraf de fem var vundet med 3-1, men alligevel fik Virum lov at vinde fire kampe - pudsigt nok også alle med 3-1 - så sejren til BBTK kun blev knebne 6-4!
Næste holdkamp var mod Herlev, som stillede med eksil-bornholmeren Winnie Munch, tidligere Hasle og den tidligere topspiller Pia Nissen, som måske er rækkens bedste spiller. Kampen blev meget jævnbyrdig og sluttede uafgjort 5-5 hvoraf Pia Nissen tog sig af fire Herlevsejre, selvom
Nicoline Koefoed var tæt på og først tabte efter en spændende kamp med 2-3.
Søndagens første kamp var mod jydske Holsted, og igen lagde pigerne ud som lyn og torden og bragte sig foran 5-0, men ligesom mod Virum blev der igen unødvendigt spænding, da jyderne kom op 4-5, inden Nicoline kunne sikre sejren med knebne 3-2, og altså igen en BBTK-sejr på 6-4!
I den sidst kamp skulle man så møde ligeledes ubesejrede Ballerup 2, der ligesom bornholmerne stiller med 3 meget talentfulde spillere. Men i denne kamp holdt pigerne hovedet koldt hele vejen igennem og vandt sikkert 7-3 - og dermed har BBTK lagt sig på en flot og sikker 1. plads i damernes 1. division.
Efter weekendens 4 holdkampe har Nicoline Koefoed 9 sejre i 12 kampe, Mette Skjoldager Hansen har 8 og Karoline Dam Mortensen 6 sejre. En ting pigerne skal have trænet noget mere er doublen, som ofte kan være vigtig, idet det kun blev til en enkelt sejr i fire forsøg - men alt i alt en super sæson-start for BBTK-pigerne!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 14. september 2011:
Divisionshold sæsondebuterer i weekenden
BBTK´s 2. divisionshold for herrer og 1. divisionshold for damer, skal i den kommende weekend for første gang i ilden med henholdsvis 2 og 4 holdkampe, når danmarksturneringen starter op med sæsonens første turneringskampe.
For herrernes vedkommende startes op med to hjemmekampe - lørdag kl. 11:30 mod København BTK, og søndag kl. 13 mod Virum/Sorgenfri - begge kampes afvikles som sædvanligt i Hasle IF´s klubhus og tilskurere er velkomne!
Lederen for BBTK - Kenny Jensen fortæller: "vi spiller med det samme hold som klare sig fint i sid-ste sæson, bestående af Per Møller, Jan Haagensen, Lasse Koefoed og Kristian Dam Mortensen, mens vi til den næste spillerunde kan disponere over den tidligere topsspiller Jan Søndergaard, som er kommet til fra Slagelse og som er en klar forstærkning af vores trup, hvilket giver os forhåb-ninger om at vi kan placerer os i den bedre halvdel af rækken"!
Kenny Jensen fortsætter: "damerne spiller deres række som samlinger med start i Vedbæk, og holdet består af de samme spillere som blev Danmarskmestre i juniordivisionen i sidste sæson: Mette Skjoldager Hansen, Karoline Dam Mortensen og Pigelandsholdsspilleren Nicoline Koefoed. Man kan se modstandere og spilletidspunkter på www.bordtennisportalen.dk " slutter Kenny af.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 13. september 2011:
Debatsiden!
Der er et nyt indlæg på debatsiden - gå hen til Debatsiden og klik på Se indlæg i menulinjen.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 12. september 2011:
Husk tilmeldingsfristen!
Vi skal hermed gøre opmærksom om, at tilmeldingsfristen til BBTU/DGI´s holdturnering er på torsdag den 15. september (valgdagen)!
Foreløbigt har kun éen klub tilmeldt hold (Poulsker), så til alle andre klubber gælder det om at finde ud af hvilke hold man skal ha´ tilmeldt, her de nærmeste dage.
Vi skal også lige minde om Informationsmødet i Knudskers klubhus, onsdag den 21. september kl. 19, hvor der bl.a. er planlægning af den kommende holdturnering på programmet.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 7. september 2011:
Knudsker IF indbyder til stævne
Knudsker IF´s bordtennisafdeling indbyder til Deres årlige stævne i Søndermarkshallen, Rønne med udgangen af oktober måned.
Og man skal bemærke sig at stævnet har skiftet termin, så det nu afvikles allerede den 29. og 30. oktober, med tilmeldingsfrist den 3. oktober!
Man kan se indbydelsen til stævnet ved at klikke på fanen Kursus/stævne info her til venstre.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 6. september 2011:
Lær om bordtennis
Som man kan se på forsiden af vores hjemmeside, er der kommet et ekstra link der hedder:"er du vild med bordtennis?".
Linket er til en ny hjemmeside lavet af Bordtennisexperterne i Århus, som jo er én af BBTU´s spon-sorer, og her kan man få forskellige fif til øvelser o.l. vist med små film. Gå ind og check den ud, den er bestemt spændende!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 6. september 2011:
Ændring i menulinjen
Som det kan ses her til venstre, har vi ændret i menulinjen så den fane der hed Kursus info, nu istedet hedder Kursus/stævne info. Som de hurtige sikkert har regnet ud, så er det fordi man nu også kan finde links til stævne/mesterskabsindbydelser, programmer, resultatlister mv.
Man kan nu under denne fane se den senest reviderede indbydelse til FÆRGEN CUP stævnet i Hasle i medio november!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 2. september 2011:
BBTK´er kender nu til kinesiske træningsrutiner
BBTK-spilleren Nicoline Koefoed ved nu hvad der kræves, hvis man vil til tops i international bord-tennis, eller har ihvertfald et indblik i det, efter et 2 ugers træningsophold i Kina denne sommer!
Her ses Nicoline på den kinesiske mur, hvor hun pga. sit smukke lyse hår, måtte stå model for mange kinesere som ville have et billede!
Nicoline har lært kinesisk, måske ikke sproget, men hvordan den hårde kinesiske bordtennisskole arbejder, og den er effektiv, re-sultaterne taler for sig selv! Kina har de seneste 10-15 år været nærmest urørlige på den internationale bordtennisscene - og det både for herrerne og damerne - ikke siden svenskerne med Jan Owe Waldner, Jörgen Persson, Mikael Appelgren m.fl. var på toppen har kineserne for alvor været presset. Bevares en gang imellem kan spillere som Timo Boll, Dimitri Ovtcharov, Vladimir Samsonov og vores egen "mister glasbody" Michael Maze (når han ikke er skadet), da lave lidt resultater (på damsiden kun nogle andre asiatiske spillere), men potentiallet i Kina er enormt, og de kan hele tiden lave nye verdensmestre.
Og hvordan kan det så lade sig gøre? Jo, for det første vælger man ikke selv, man bliver valgt som bordtennisspiller, og det allerede i 4-5 års alderen, og derefter er det bordtennis på fuld tid, de kine-iske spillere topper allerede i starten af 20´erne og er udbrændte som 30-årig! I Europa topper en spiller typisk i mellem 30 og 35 år. De har en helt anden sportskultur som vi i Danmark slet ikke kan fatte og ej heller acceptere. Og så har de jo også mange mennesker at tage af.
Men oplevelsen for Nicoline var stor, på trods lidt kummerlige forhold, "hvor værelset lignede én fængselscelle, der var beskidt, madrassen var tynd, puden var som en havehynde og toilettet var et hul i jorden" fortæller hun. "Men træningen var supergod, hvor jeg lærte en masse bl.a. ved kun at træne med kinesere som var meget boldsikre. Deres form for "Kina-træning" hvor en træner står med en kasse bolde og konstant spiller bolde til en, så man får mange gentagelser, var hårdt men godt!" forsætter Nicoline. "Vi trænede 6 timer om dagen, det kunne godt være lidt svært at forstå træneren, når han kom og rettede én uden at sige et ord. Så måtte man bare efterligne så godt man nu kunne" slutter hun.
Der blev også tid til andre oplevelser for hende såsom: den kinesiske mur, den himmelske freds-plads, sommerpaladset, den forbudte by og det kæmpemæssige olympiske stadion fra OL 2008. Og-så en superliga kamp mellem to kinesiske damehold fik hun set, hvor verdensmesteren Li Ning spillede på det ene hold.
Spændende bliver det at følge Nicoline Koefoeds fortsatte udvikling i den kommende sæson.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 1. september 2011:
Nicoline stadig i landsholdstrup
Ungdomslandstræneren Mads Flod-Sørensen, som i den kommende weekend gæster Bornholm, har udtaget ungdomslandsholdenes bruttotrupper til den kommende sæson, og her er der også blevet plads til en bornholmsk spiller - nemlig Nicoline Koefoed!
Nicoline er igen i år udtaget til Pigelandsholdstruppen, efter hendes flotte sidste sæson, og der venter mange samlinger, træningslejre og turneringer for den unge BBTK-spiller.
I sidste sæson var en anden BBTK-spiller, Karoline Dam Mortensen, også med i truppen, men hun har den til den kommende sæson på forhånd meldt fra, da hun ikke mener at kunne være fravær-ende fra sin skole i mere end én måned af skoleåret pga. af landsholds aktiviteter, og i erkendelse af at bordtennis som levevej, næppe er sandsynlig, må man sige at det er en fornuftig prioritering.
Hun vil dog stadig deltage i træningen og på 1. divisionsholdet, for BBTK!
Man kan se bruttotrupperne ved at klikke på linket nedenfor:
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 31. august 2011:
Landstrænerbesøg på Bornholm
Den danske ungdomslandstræner Mads Flod-Sørensen kan i den kommende weekend, opleves på Bornholm, hvor han skal træne nogle af de største bornholmske talenter fra BBTK.
Ungdomslandstræneren kommer og giver inspiration til de bornholmske ungdoms-talenter og klubtrænere.
Mads Flod-Sørensen, der selv havde en fiin landsholdskarriere, og på et tidspunkt var oppe omkring nr. 120 på verdensranglisten, vil fredag de. 2. og lørdag den 3. september koste rundt med den lokale ungdoms bordtennis-elite, og klubtrænere og andre interresserede kan kigge med og måske få noget inspiration til at bruge ude i øens klubber.
Man kan se hvilke spillere der deltager samt træningstiderne, ved at klikke på linket nedenfor:
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 25. august 2011:
BBTU/DGI indbyder til holdturnering!
BBTU og DGI har udsendt deres fælles indbydelse til holdturneringen for sæsonen 2011/2012, og den kan ses på linket nedenfor!
Der gøres opmærksom på at tilmelding skal foregå via denne hjemmeside, ved at man klikker på undermenuen Tilmelding på fanen Holdturnering i menulinjen her til venstre!
Når formularen er udfyldt, skal man selvfølgelig huske at trykke på "Send" nederst på siden - så er tilmeldingen registreret.
Ønsker man yderligere oplysninger henvises der til info-mødet den 21. september, som det også kan ses i indbydelsen.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 25. august 2011:
FÆRGEN CUP er det nye navn for Hasles stævne
NårHasle IF´s bordtennisafdeling den 12. og 13. november blænder op for deres årlige stævne, så bliver det under det nye navn "FÆRGEN CUP", efter at man har indgået én hovedsponsoraftale med Færgen A/S!
På linksene her nedenfor kan man læse Hasle IF og Færgen A/S pressemeddelelse samt se stæv-neindbydelsen i en henholdsvis PDF og Word format:
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 18. august 2011:
Terminsopdatering!
Under menuen Kalender kan man se den foreløbige opdaterede terminsliste for den kommende sæ-son, ved at gå ind på de enkelte måneder.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 17. august 2011:
Flotte BBTK resultater ved svensk Stævne
BBTK opnåede fine resultater ved den forgangne weekends Skurup Stævne i Sverige.
Nicoline Koefeod strøg helt til tops i både F 13 og F 14, i begge tilfælde efter spændende 5 sæts- sejre over svenske Malin Nilsson, Skurup. I damejunior 17 og 20 opnåede Nicoline 2 X 3. pladser.
Benjamin Lillelund spillede sig frem til semifinalerne i både Herre Kl. 4 og P 13, hvor specielt det sidste resultat var meget flot, idet det var en meget stærk række, symboliseret ved at den danske-mester i Yngre Drenge allerede røg ud i kvarten!
Theis Pedersen klarede sig også flot, da han spillede sig frem til kvartfinalen i P 12!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 9. august 2011:
Referat fra ekstraordinær generalforsamling
BBTU afholdte ekstraordinær generalforsamling igår mandag i Hasle Klubhus, hvor 8 ud af øens 9 klubber deltog, desuden var bestyrelserne fra henholdsvis BBTU og DGI bordtennis tilstede for at diskuterer et fortsat samarbejde. Læs referatet ved at klikke på linket nedenfor.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 5. august 2011:
Kort nyt!
- Det er nu et år siden vi ændrede konceptet for hjemmesiden til en lidt mere aktiv udgave, og i det mellemliggende år har der været hele 40.021 besøgende med 56.133 sidevisninger, hvilket må siges er være flot og langt over forventning. Det forpligter selvfølgelig og vi vil prøve at holde niveauet og løbende lave forbedringer på siten. Det vil også hjælpe meget hvis klubberne del-tager lidt mere aktivt på siten, og kommer med indlæg til både nyhedssiden og debatsiden, det vil være med til at gøre hjemmesiden endnu mere spændende.
- Husk at tilmelde Jer til den ekstraordinære generalforsamling på mandag d. 8. august - se mere på indbydelsen længere nede på denne side!
- Det er også ved at være sidste tilmeldingsfrist til trænerkurserne - og her kan info se længere nede på siden, samt under fanen Kursus info!
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 27. juli 2011:
BBTU indbyder til ekstraordinær generalforsamling
BBTU indbyder til ekstraordinær Generalforsamling mandag den 8 august kl. 19 i Hasle Klubhus!
Emnerne til behandling er samarbejdet med DGI og desuden har man et hængeparti fra General-forsamlingen i maj, idet der skal vælges et nyt medlem til bestyrelsen.
Man kan se indbydelsen her:
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 27. juli 2011:
Hjemmeside i nyt design!
Her hvor vi nærmere os den kommende sæson 2011/2012, udsender vi BBTU´s hjemmeside i en ny, opdateret og forhåbenlig bedre version - indpakket i et nyt design!
Der mangler stadig noget opdatering og finjustering, men det er en løbende process som vil ske frem mod sæsonstarten.
Der er kommet nogle nye faner i menulinjen som nu befinder sig i venstre side. Det drejer sig om fanen "debatsiden", hvor man kan læse og skrive indlæg og debattere med andre bordtennisspil-lere, om f.eks. hvordan man forbedre bordtennissporten både på Bornholm og i resten af landet - til glæde for alle bordtennisspillere. Her er der mulighed for at komme med sine egne personlige input iog andre kan kommentere på dem. Der er selvfølgelig visse krav til hvad man skriver i sine indlæg så man undgår ubehageligheder, det kan man læse mere om ved at klikke på fanen.
Det skal dog siges at debatindlæggene køre via en mailadresse, og først skal gennemlæse af web-master før de de bliver lagt ud på siden, derfor kan der være noget responstid fra indlæg til indlæg.
"Kursus info" er også en ny fane, hvor man se indbydelser til diverse DBTU, BBTU og DGI kurser.
I "Nyhedsarkiv" kan man læse se de gamle indlæg fra fanen "nyheder".
I den sidste nye fane "Historie & Statistik" står der ikke så meget endnu, men det arbejdes der på, så også denne fane er opdateret.
I mange af de andre faner er der også sket lidt, men det må man selv navigere rundt og se på!
God fornøjelse og god sæson.
Hilsen fra Webmasteren.
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 29. juni 2011:
Indbydelser til trænerkurser!
Så er der nye indbydelser til trænerkurser på forskellige niveauer, og ligeledes til et såkaldt BAT-seminar (bordtennis aldersrelateret træningskoncept).
Seminaret afholdes den 18. august i Idrættens hus i Brøndby, hvor bl.a. DBTU´s Sportschef Peter Sartz vil fortælle om BAT konceptet og dets principper.
Desuden indbydes der altså til trænerinstruktørkurserne K1 (for helt nye trænere), K2 og K3 - førstnævnte kursus den 20. august, mens de to andre afholdes både den 20. og 21. august. Tilmeldingsfristerne for alle arrangementerne er den 8. august!
BBTU´s formand Kenny Jensen håber at der er flere bornholmske spillere og ledere som vil deltage på kurserne og siger: "jeg mener det er meget vigtig for Bornholms bordtennisfremtid, at vi får uddannet og videreuddannet nogle flere trænere, så vi kan give kvalitet til vores medlemmer ude i klubberne, og få nogle flere nye medlemmer indenfor, og til det kræves der altså gode og uddannede trænere og ledere", påpeger fomanden.
Se indbydelserne til seminaret og kurserne på linkene her nedenfor:
--- o O o ---
Skrevet af Finn Hansen d. 25. juni 2011:
Hjemmesiden holder sommerferie!
BBTU´s hjemmesideredaktion holder sommerferie fra den 25. juni til den 1. august, og der vil derfor ikke blive skrevet nogen indlæg fra webmasterens side. Er der dog andre der brænder for at få et indlæg på siden i den mellemliggende periode, så er det stadig muligt. Man kan bare sende det til webmasterens mail.
"Skal måske på stranden og tage nogle billeder?!"(klik på billedet for at se det i større format).
Nu skal man jo ikke bare tro, at webmasteren kun skal ligge og sole sig hele sommeren igennem, fordi der vil i ferieperioden blive arbejdet og der vil ske en del ændringer på hjemmesiden, så den er frisk og opdateret til den kommende bordtennisæson!
Men indtil da:
ønskes alle brugerne/læsere en god sommer, og vi ses til en
ny og spændende sæson efter sommerferien!
--- o O o ---