Bornholms bordtennisunion - én sport for livet
Nyhedsarkiv
 
Juni 2011
 
Skrevet Finn Hansen d. 29. juni 2011:
 
Indbydelser til trænerkurser!
 
Så er der nye indbydelser til trænerkurser på forskellige niveauer, og ligeledes til et såkaldt BAT-seminar (bordtennis aldersrelateret træningskoncept).
 
Seminaret afholdes den 18. august i Idrættens hus i Brøndby, hvor bl.a. DBTU´s Sportschef Peter Sartz vil fortælle om BAT konceptet og dets principper.
 
Desuden indbydes der altså til trænerinstruktørkurserne K1 (for helt nye trænere), K2 og K3 - førstnævnte kursus den 20. august, mens de to andre afholdes både den 20. og 21. august. Tilmeldingsfristerne for alle arrangementerne er den 8. august!
 
BBTU´s formand Kenny Jensen håber at der er flere bornholmske spillere og ledere som vil deltage på kurserne og siger: "jeg mener det er meget vigtig for Bornholms bordtennisfremtid, at vi får uddannet og videreuddannet nogle flere trænere, så vi kan give kvalitet til vores medlemmer ude i klubberne, og få nogle flere nye medlemmer indenfor, og til det kræves der altså gode og uddannede trænere og ledere", påpeger fomanden.
 
Se indbydelserne til seminaret og kurserne på linkene her nedenfor:
 
 
--- o O o ---
 
Skrevet Finn Hansen d. 25. juni 2011:
 
Hjemmesiden holder sommerferie!
 
BBTU´s hjemmesideredaktion holder sommerferie fra den 25. juni til den 1. august, og der vil derfor ikke blive skrevet nogen indlæg fra webmasterens side. Er der dog andre der brænder for at få et indlæg på siden i den mellemliggende periode, så er det stadig muligt. Man kan bare sende det til webmasterens mail.
"Skal måske på stranden og tage nogle billeder?!"(klik på billedet for at se det i større format).
 
Nu skal man jo ikke bare tro, at webmasteren kun skal ligge og sole sig hele sommeren igennem, fordi der vil i ferieperioden blive arbejdet og der vil ske en del ændringer på hjemmesiden, så den er frisk og opdateret til den kommende bordtennisæson!
 
Men indtil da:
 
ønskes alle brugerne/læsere en god sommer, og vi ses til en
ny og spændende sæson efter sommerferien!
 
--- o O o ---
 
Skrevet Finn Hansen d. 19. juni 2011:
 
Ingen sejre i den individuelle turnering
 
De danske pigespillere var overmatchet i den individuelle turnering af Six Nations Cup, og det blev til lutter nederlag til dem alle fire!
 
Singlerækken som blev afviklet med puljer af 7 spillere, hvor de to bedste gik videre til cupturneringen (kvartfinalerne), og hvor finalen blev et opgør mellem to med meget kinesisk klingende navne - Ho fra England og Wan fra Tyskland, med førstnævnte som vinder, mens tredie- og fjerdepladsen også gik til tyske spillere!
 
Nicoline Koefoed her til venstre, var tæt på sejr mod engelsk spiller!
 
Nicoline Koefoed var tæt på en sejr i sin pulje mod engelske Boulton, hvor hun førte 2-1 i sæt, men tabte de to sidste sæt med 8-11 og 6-11.
 
De fem øvrige kampe blev tabt 0-3 hvilket også Karoline Dam Mortensen tabte alle sine kampe med.
 
Det var gode og spændende første landsholdserfaringer de bornholmske piger gjorde sig i Düsseldorf, som viste at der er masser af talent at bygge på, men som også viste at der er et stort stykke vej op til de andre nationers niveau.
 
Så det er bare tilbage til træningslokalerne og gi´den en ekstra skalle, så skal det nok komme!
 
--- o O o ---
 
Skrevet Finn Hansen d. 19. juni 2011:
 
Første landsholdssejre til BBTK-piger!
 
De glade BBTK-piger, Nicoline og Karoline, i deres fine nye landsholdstrøjer!
 
Så lykkes det endeligt for BBTK-pigerne Nicoline Koefoed og Karoline Dam Mortensen at vinde kampe på Pigelandsholdet, da man i den sidste kamp i holdturneringen i Six Nations Cup, fik uafgjort 5-5 mod England!
 
Efter en rigtig flot indsats, vandt begge de bornhomske piger en single hver, og havde dermed en stor andel i det flotte resultat.
 
Søndag gælder det så den individuelle turnering i den tyske storby Düsseldorf.
 
--- o O o ---
 
Skrevet Finn Hansen d. 18. juni 2011:
 
Sverige og Frankrig var også for gode!
 
Efter fredagens 0-10 nederlag mod Holland, bød de næste to landskampe mod henholdsvis Sverige og Frankrig på nederlag med de samme triste cifre for Nicoline Koefoed, Karoline Dam Mortensen og deres landsholdskammerater på pigelandsholdet!
 
Men som landstræner Mads Flod-Sørensen udtaler: "pigerne holder humøret højt og lære en hel masse. De er her i Düsseldorf for at udvikle deres spil, og lære hvordan det er at spille interna-tionalt", siger han.
 
Lørdagen byder på yderligere to landskampe, og fra om aftnen starter den individuelle turnering, så de bornholmske piger får rige muligheder for at høste erfaringer.
 
Nicoline rykker først op som pigespiller i den kommende sæson, og har altså 2 år endnu i denne aldersgruppe, mens Karoline stadig har endnu een sæson som pigespiller.
 
Så de har masser af muligheder for at forbedre deres niveau både nationalt og internationalt!
 
--- o O o ---
 
Skrevet Finn Hansen d. 17. juni 2011:
 
Hård start for bornholmske landsholdspiger!
 
De bornholmske piger Karoline Dam Mortensen og Nicoline Koefoed fik ørene i maskinen da de i dag fik debut på det danske pigelandshold, ved Six nations Cup i tyske Düsseldorf.
 
Sammen med landsholdskollegaerne Rikke Holst Willadsen og Louise Karoline Jacobsen løb de ind i en ordentlig afklapsning, da de blev besejret med 0-10 af Holland i den første kamp i turneringen, som bliver afviklet her fredag, lørdag og søndag.
 
Men selvom det blev til et stort nederlag, så vandt de danske piger flere sæt, og det var måske mere udtryk for manglende rutine end niveauforskel, der gjorde at Holland kunne vinde så stort.
 
Således vandt både Nicoline og Karoline et sæt hver i deres singler og sammen tabte de også doublen med 1-3, desuden tabte Rikke Holst knebent i begge sine to kampe.
 
Men som Nicoline spontant udtrykte det efter sin landsholdsdebut: "velkommen på landsholdet... si´r jeg bare!". Spændende bliver det at følge pigerne i de næste lands-kampe - det skriver vi mere om de kommende dage her på siden!
 
--- o O o ---
 
Skrevet af Jens Koefoed d. 6. juni 2011:
 
Ny sejr til Nicoline i Göteborg
 
Udover Nicolines sejr hentede Hasle også pokalen for bedste klub!
 
Den bornholmske trup, hvor Nicoline ses med sin guldmedalje og pokalen for bedste klub!
 
I Kr. Himmelfartsferien brugte bordtennisspillerne fra Hasle fridagene på at deltage i Göteborg Cup. En turnering hvor ikke mindre end 17 000 unge mennesker mødes i forskellige sportsgrene!
 
Turneringen har et helt specielt og anderledes spillesystem, hvor alle spillere spiller lige mange kampe, der spilles i fire sæt og kampene kan således slutte: 4-0, 3-1 eller uafgjort 2-2.
 
Turneringen indledes med et grundspil, hvorefter der afsluttende spilles i finalerunder.
 
I Flicka 13 og 15 strøg den nykårede Danske mester Nicoline Koefoed igen helt til tops og blev en sikker vinder af hele pigeturneringen. I grundspillet var Nicoline ubesejret og lå på en delt førsteplads med den 15 årige, Lisa Kampf fra Ulrikshamn, som hun havde spillet uafgjort imod.
 
I søndagens finalepulje gjorde Nicoline kort proces ved at besejre Lisa Kampf 4-0! Mens den senere 3' er blev besejret 3-1.

Kasper Funk, Tejn overraskede ved at spille sig i finalepuljen, men det viste sig at væ-re meget svært trods flot spil og god fight. Kasper fik en fin bronzemedalje med hjem.

De øvrige spillere, nogle var med udenøs for første gang, kæmpede godt og fik fine placeringer midt i rækkerne.
 
Overraskende var det alligevel at Hasle blev udråbt til Göteborg cuppens bedste klub, og efterfølgende fik tildelt en stor pokal, som gives til den klub der indsamler flest point efter placeringerne! Hasle IF bordtennis havde til det svenske stævne, inviteret de øvrige bornholmske spillere, som derfor stillede op for HIF.

Uddover Nicoline og Kasper(Knudsker), deltog: Theis Pedersen, Salik Gartner, Marco Glimberg, Benjamin Lillelund, Emil Møller, André Jørgensen alle Hasle IF, Oscar Møller Knudsker og Zandra Jensen fra Tejn.
 
En god sæsonafslutning for Hasle IF og bornholmsk bordtennis!
 
Det er dog ikke slut for Nicoline Koefoed og Karoline Dam Mortensen som allerede ons-dag tager på træningslejr med landsholdet, for at forberede sig på deres første lands-kampe for Danmark, ved 6 nationers turneringen i tyske Düsseldorf, fra midten af juni!
 
--- o O o ---
 
Skrevet af Finn Hansen d. 2. juni 2011:
 
Ingen EM-deltagelse for BBTK-piger i denne omgang
 
Hvis BBTK-pigerne Nicoline Koefoed og Karoline Dam Mortensen havde sat næsen op efter at deltage ved sommerens Ungdoms Europamesterskaber, ja så bliver de skuffet!
 
Ungdomslandstræneren Mads Flod-Sørensen har nemlig meddelt, at han hverken vil udtage nogen Pige- eller damejuniorspillere til mesterskaberne, da han ikke mener at nogen af de danske spillere har det nødvendige niveau for at begå sig! Det er derfor kun drengene og Herrejuniorerne som vil deltage ved EM.
 
Mads Flod-Sørensen begrunder: "Pigerne har i denne sæson været på træningslejr med ungdomslandsholdet i 30 dage, hvor jeg har haft rig mulighed for at følge deres udvik-ling på tætteste hold. Teknisk set er pigerne måske de spillere i ungdomslandsholds-truppen, der har udviklet sig mest i denne sæson, og har arbejdet meget med deres spillestil og indsatsen i den daglige træning" siger han, og fortsætter: "På trods af den-ne udvikling, er vi på pigesiden stadigvæk et godt stykke efter mange af de andre lande i Europa. Træningsindsatsen skal fortsat øges, hvis pigerne skal have nogen mulighed for at udvikle sig som deres talent berettiger til, og der skal fokuseres på spillestil og udvikling, frem for kortsigtede nationale resultater". Landstræneren afslutter: "Derfor bliver Six Nations i Tyskland i midten af juni, sæsonens store mål for dem".
 
Deltagelsen på Pigelandsholdet i turneringen i Tyskland, bliver altså derfor klimakset på en helt igennem fantastisk sæson for de bornholmske piger.
 
--- o O o ---
 
 
Skrevet af Finn Hansen d. 2. juni 2011:
 
Referat fra Repræsentantskabsmøde klar!
 
Så ligger referatet fra det fælles DGI og BBTU repræsentantskabsmøde, som blev afholdt i Nyker d. 18. maj, klar og kan ses under fanen Administration/mødereferater i menulinjen til højre!
 
--- o O o ---
 
 
SiteBuilder drevet af  Vistaprint